Vulkaner og Jordskælv

Ill til Stillehavet, og dette Strøg rundt om Jorden er netop det samme1, som ved geologiske Undersøgelser har vist sig som det, det i forbigangne Jordperioder var Skuepladsen for de største Omvæltninger. I denne Belysning fremtræder den underjordiske Uro i 1902, — saa mægtig og uhyggelig den end frem- traadte for Jordens Beboere — kun som en ubetyde- lig Efterklang af de store Naturbegivenheder i For- tiden og som et Vidnesbyrd om, at der endnu den Dag i Dag i Jordens Indre foregaar en Udvikling i Fortsættelse af den, hvorigennem vor Klode er naaet frem til sin nuværende Tilstand. Hvorledes de indre Udviklingsprocesser foregaar, og paa hvilken Maade de er i Stand til at paavirke de mange i Jordskorpen spredte Arnesteder for Vulkanvirksomhed og Jord- skælv, derom véd man intet sikkert. Vi kan derfor heller ikke med Hensyn til Spørgsmaalet om den indre Sammenhæng mellem Naturbegivenhederne i. 1902 naa videre end til de uvisse Formodninger.