Vulkaner og Jordskælv

8 Fra Krateret — Aabningen i Bjærgets 'top ser man uhyre Dampmasser hæve sig til en Højde, der endog er mange Gange saa stor som Bjærgets. 1 bestandig skiftende Form og Belysning, som hvide, blaasorte og brunsorte, tætte Skymasser, staar de over Bjærget, saa længe Udbruddet varer. Disse kæmpemæssige, hlomkaalformede Masser er Van ri- fl a ni p. Hvad Billedet i denne Henseende viser os, er et af de faa Karaktertræk, som er fælles for saa godt som alle vulkanske Udbrud: Hovedmassen af det, der udstødes fra Jordens Indre gennem de „ildsprudende” Bjærge, er ikke Ild, ikke gløderide Stenmasser, men Vanddamp. Dampsøjlen lyser om Natten som Ild, fordi den giver Genskin af den hvidglødende Lava i Bjærget; denne lysende Dampsøjle anses af mange Tilskuere for Flammer. Omhyggelige Undersøgelser har dog vist, at der ved de fleste Vulkanudbrud ogsaa ud- stødes virkelige Flammer, dannede af brændende (lasarter; men disse fremkommer kun i ringe Mængde, og de lyser kun svagt. Paa det Tidspunkt, da det her gengivne Foto- grafi blev taget, herskede paa Vulkanen en stærk Blæst; trods denne ses Dainpsøjlen at gaa omtrent tyve tusind Fod lodret op i Luften — et Vidnes- om den uhyre Voldsomhed, hvormed den stødes ud. End mere forbavsende er ofte Størrelsen af de Sten og Klippemasser, de saakaldte vulkanske Bom- b e r, som Dampmasserne kan rive med sig op fra Bjærgets Indre (Fig. 2). Som en tæt Regn af glødende Sten falder store og smaa Bomber under Udbruddet ned i Omegnen af Krateret; langt større er dog Mængden af Smaa- sten Lapilli”) og af Sand og Støv („Aske”) i de udstødte Dampmasser; store Partier af Dampskyerne er ofte saa opfyldte af saadanne „løse Udbrudspro-