Vulkaner og Jordskælv

123 Med denne Beskaffenhed maa Jordkloden under- gaa en stadig Udvikling: paa Vekselvirkninger mel- lem den glødende Jordkærne og den kolde Jordskorpe beror de indre Kræfter, vi i det foregaaende har lært at kende: den bjærgkædedannende Kraft og den vulkanske Kraft; de arbejder Haand i Haand, og begges Virkninger gør sig stærkest gældende, hvor Jordskorpen er svagest. Den bjærgkædedan- nendei Kraft ytrer sig for os tydeligst som Jord- skælv, men fører i Tidens Løb til store Forandrin- ger af Jordoverfladen; den søger at rynke Jord- skorpen, for at denne kan snævre sig ind om Kær- nen, der paa Grund af Afkøling bliver mindre og mindre. Efter al Sandsynlighed er den desuden medvirkende til at frembringe svage Steder i Jord- skorpen, og den understøtter saaledes den vulkan- ske Kraft. Ogsaa denne sidste er i Stand til at frembringe Jordskælv, men dens Hovedresultat er de vulkanske Udbrud. I Modsætning til den bjærg- kædedannende Kraft er den vulkanske bundet til snævert begrænsede Egne: vi formoder, at den kun gør sig gældende, hvor Jordskorpen er svag, og Vandet kan trænge ned til de indre glødende Masser. For den umiddelbare Betragtning fremtræder Vulkaner og Jordskælv som uhyggelige Fjender af Jordens Beboere: ingen Forklaring af disse Natur- begivenheder er trængt dybere ind i Folkeslagenes Tankegang end den ældgamle Anskuelse, der i Jord- skælv og Vulkanudbrud kun ser Udslag af over- naturlige Magters ondsindede eller straffende Ind- greb i vor Tilværelse. Men for den, der ser nøjere til, bliver Billedet et ganske andet. Selv om man endnu er langt fra at kunne gøre fuldt ud Rede for