Vulkaner og Jordskælv

10 lige Sider bevæger sig ned ad Bjærget. Disse ry- gende Strømme er Lavastrømmene: ildflydende Masser, som ved Afkøling størkner til fast Klippe. Intet Ødelæggelsesmiddel kan udrette sit frygtelige Hverv med større Grundighed. end Lavaen; overalt hvor den gaar frem, tilintetgøres hvert Spor af, hvad der fandtes paa Jordoverfladen. Og dog er det ikke Lavaen, som er den farligste Fjende for Beboerne i de vulkanske Egne. De koghede Dynd- strømme, Regnen af glødende Sten og af vulkansk Støv („Asken”) og endelig Jordskælvene, der ofte ledsager Udbruddene, anretter i Virkeligheden Øde- læggelser over langt større Strækninger end Lavaen og kræver ved næsten alle Udbrud de fleste Ofre. Vi har ovenfor betragtet Udbrudsfænomenerne, saaledes som de fremtræder paa Fotografiet af det store Udbrud i 1872. Dette Udbruds Historie er i Korthed følgende. Mere end et Aar, før Hoved- katastrofen indtraadte, havde Vesuv vist usædvan- lig Uro. Jævnlige, men ikke særlig stærke Jord- rystelser ængstede de omliggende Smaabyer, Kra- teret udstødte næsten til Stadighed Damp og glø- dende Sten, flere Gange i 1871 dannedes Revner i den øverste Del af Bjærget, og smaa Lavastrønime flød ud gennem dem. Dog naaede Ødelæggelserne ikke ned til beboede Egne, og ingen anede, at der forestod et stort Udbrud. Den 25. April 1872 var Vulkanens Virksomhed paafaldende stærk; en Del Folk fra Neapel begav sig om Aftenen op paa Bjær- get for at nyde det pragtfulde Syn af Vulkanen ved Nattetid, hvor Dampsøjlen ser ud som en Ildsøjle, og hvor de samme ny dannede Lavastrømme, som i Dagslyset kun fremviser en sort Skorpe, straaler i klar Glød. Pludselig, kort efter Kl. 3 om Mor- genen, revnede hele den øvre Del af Vesuvs Kegle; under ubeskrivelig Larm brød Damp og Lava frem