Vulkaner og Jordskælv

15 der af de ved Udbruddet forulykkede, idet man med Gips udfyldte de Hulrum i Tuffen, som Ligene havde efterladt (Fig. 4). Efter det frygtelige Udbrud i Aaret 79 havde Vesuv i det første Aartusinde af vor Tidsregning i det mindste fem Udbrud, som dog langtfra naaede det første i Styrke. Efter 1139 indtraadte en næsten uafbrudt Hvileperiode i fem Aarhundreder; Bjærget blev skovklædt næsten til Toppen, ja selv nede i Krateret skal der have staaet gamle Egetræer. Da indtraf midt i December 1631 en Katastrofe af lig- nende Voldsomhed som i 79, men denne Gang var det Lavaen, der anrettede de største Ødelæggelser. Ogsaa dette Udbrud begyndte (15. Decbr.) med Jord- skælv og underjordiske Drøn; den næste Morgen brød Dampsøjlen frem gennem Krateret, hæftig Askeregn indhyllede alt i Mørke, og Askeregnen strakte sig saa langt som til Thessalien, 100 Mile borte fra Vulkanen. Den 18. Decbr. brød under fornyede stærke Jordskælv Lavaen frem; den delte sig i flere Strømme, som i mindre end en Time til- bagelagde den én Mil lange Vej ned til Kysten og tilintetgjorde største Delen af de dér liggende Byer. Mere end 3000 Mennesker omkom ved denne Lej- lighed. Siden da er Vesuvs Udbrud fulgt efter hverandre med 10—30 Aars Mellemrum, men til Gen- gæld har deres Voldsomhed været mindre. Store Ødelæggelser anrettedes dog i Juni 1794, da næsten alle Smaastæderne omkring Vulkanen gik til Grunde, og Lavastrømmene atter naaede helt ud i Havet.