Vulkaner og Jordskælv
Forfatter: N.V. Ussing
År: 1904
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 127
UDK: 551.2 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
der af de ved Udbruddet forulykkede, idet man med
Gips udfyldte de Hulrum i Tuffen, som Ligene havde
efterladt (Fig. 4).
Efter det frygtelige Udbrud i Aaret 79 havde
Vesuv i det første Aartusinde af vor Tidsregning i
det mindste fem Udbrud, som dog langtfra naaede
det første i Styrke. Efter 1139 indtraadte en næsten
uafbrudt Hvileperiode i fem Aarhundreder; Bjærget
blev skovklædt næsten til Toppen, ja selv nede i
Krateret skal der have staaet gamle Egetræer. Da
indtraf midt i December 1631 en Katastrofe af lig-
nende Voldsomhed som i 79, men denne Gang var
det Lavaen, der anrettede de største Ødelæggelser.
Ogsaa dette Udbrud begyndte (15. Decbr.) med Jord-
skælv og underjordiske Drøn; den næste Morgen
brød Dampsøjlen frem gennem Krateret, hæftig
Askeregn indhyllede alt i Mørke, og Askeregnen
strakte sig saa langt som til Thessalien, 100 Mile
borte fra Vulkanen. Den 18. Decbr. brød under
fornyede stærke Jordskælv Lavaen frem; den delte
sig i flere Strømme, som i mindre end en Time til-
bagelagde den én Mil lange Vej ned til Kysten og
tilintetgjorde største Delen af de dér liggende Byer.
Mere end 3000 Mennesker omkom ved denne Lej-
lighed. Siden da er Vesuvs Udbrud fulgt efter
hverandre med 10—30 Aars Mellemrum, men til Gen-
gæld har deres Voldsomhed været mindre. Store
Ødelæggelser anrettedes dog i Juni 1794, da næsten
alle Smaastæderne omkring Vulkanen gik til Grunde,
og Lavastrømmene atter naaede helt ud i Havet.