Vulkaner og Jordskælv

18 Vulkanen kan da sammenlignes med et kæmpemæs- sigt Blinkfyr: med oftest kun faa Minutters Mellem- rum ser man en mægtig Lysning, som om Flam- mer stødtes ud fra Krateret. I Virkeligheden drejer det sig her, ligesom ved den tilsyneladende Ildsøjle under Udbruddene, ikke om Flammer, men kun om Dampsøjlens Genskin af den glødende Lava i Kra- terdybet. Den anden Vesuvtop, som paa Billedet (Fig. 5) ses til venstre, kaldes Monte Somma. I denne Del af Bjærget findes intet Krater. Kommer man nær- mere hen mod Bjærget, ser man, at Somma er en halvkreds-forrnet Ryg; Halvkredsen er aaben mod den Side, hvor Askekeglen ligger. Somma er Ru- inen af en fordums Ringvold, som omsluttede et uhyre stort Krater — dets Tværmaal var henimod en halv Mil. Af de sparsomme Beretninger om Vesuvs Udseende i Oldtiden synes at fremgaa, at Bjærget indtil det store Udbrud i 79 rimeligvis kun bestod af denne mægtige Ringvold; den omsluttede en delvis skovbevokset Slette, paa hvilken endog en hel Hær engang slog Lejr, lidet anende, at den lune Lejrplads kun var det midlertidige Dække over Eu- ropas uroligste Vulkan. Under Udbruddet i 79 styrtede den sydlige Del af Ringvolden ned i det nydannede Krater, og omkring dette opbyggedes den nuværende Askekegle. Askekeglens Højde forandrer sig til Stadig- hed. Ved ethvert særlig stærkt Udbrud, bliver Kra- teraabningen i Toppen større, og selve Keglen bliver lavere, idet dens Grusmasser slynges op i Luften; efter de fleste af de større Udbrud har Keglen endog vist sig lavere end Monte Somma. Under det ro- ligere Tidsrum, som følger efter Udbruddet, byg- ges Keglen langsomt op igjen. Thi Krateret ved- bliver i Reglen at udslynge Sniaasten og Bomber,