Vulkaner og Jordskælv

26 den ovenfor beskrevne Maade, siger man derfor, at det er i „strombolisk” Virksomhed. Sjælden paa Vesuv, oftere paa Stromboli, kan man gennem Krateraabningerne se helt ned til den glødende Lava og umiddelbart iagttage, hvorledes hver enkelt Eksplosion forberedes, og hvori den be- staar. Man ser da den glødende Masse i urolig flydende Bevægelse; dens Overflade stiger, den hvæl- ver sig mere og mere og antager Form som en Boble; saa springer Boblen med en Eksplosion, og dens Indhold — Damp — stødes ud gennem Krateret med saadan Voldsomhed, at Dele af den flydende Lava slynges med op. Nogle flere Bobler følger umiddel- bart efter og springer paa samme Maade; men straks derpaa synker Lavaoverfladen i Krateret et Stykke ned. Efter kort Tids Forløb begynder Lavaen igen langsomt at stige, indtil de næste Bobler viser sig og eksploderer. Her ser vi saaledes Sammenhænget mellem Damp- udstrømningen og den øvrige Virksomhed: Dampen hidrører lige saa vel som de løse Udbrudsprodukter og Lavastrønimene fra selve den ildflydende Masse i Dybet. Hvis man vil betegne, hvad der loregaar, med Udtryk fra det daglige Liv, maa det hele Fænomen kaldes en langsom Kogning, hvor Dampboblerne stiger op med Mellemrum. Men den Masse, som koger, er i Beskaffenhed vidt forskellig fra Vand: den er sejflydende og paa Overfladen endog halvvejs størknet. Derfor kan Dampen samle sig i store Bobler, og den er ikke i Stand til at sprænge Lavaoverfladen, før dens Tryk er blevet uhyre stort; saaledes bliver hver Boblesprængning til en Eksplosion, som frigør en hel Dampsky og river Masser af Lava med sig som ,,Stænk”. Den „spruttende” Kogning af Harpiks eller Lim er et ganske analogt Fænomen.