Vulkaner og Jordskælv

36 det begyndte. Straks efter Udbruddet ses Skaalen at være tør, og Vandspejlet staar et Stykke nede i Krateri’øret. For halvandet hundrede Aar siden skal Store Geysir have haft Udbrud regelmæssig tre Gange i Døgnet. I forrige Aarhundrede kom Udbruddene efterhaanden sjældnere og uregelmæssigere; ikke alle, der besøgte Geysir, fik dem at se. Jordskælvene i 1896 forøgede paany Store Geysirs Virksomhed for en Tid. Den nærliggende Springkilde „Strokkur” lader sig i Reglen bevæge til at springe, naar det ønskes; man kommer i dette Øjemed store Græstørv, Sæbe eller andet ned i dens Kraterrør, og kort efter begynder Udbruddet. Derimod er det meget sjæl- dent, at Strokkur springer af sig selv. Foruden paa Island findes Geysere i Nordamerika. Den nordamerikanske Geyser-Egn over- gaar langt den islandske ved Kildernes Talrighed og Skønhed. Den ligger i uvejsomme, til Klipj)e- bjærgene hørende Naaleskovstrækninger i Territoriet Wyoming og omtrent 8000 Fod over Havet. For næppe mere end 50 Aar siden forvildede de første hvide Mænd sig ind i den skjulte Vidunder-Egn, og nærmere bekendt blev den først 1871. Aaret efter blev den af Regeringen gjort til fredet Statsejendom og betegnes fra da af som Yellowstone National- parken. Yellowstoneparken er en Strækning saa stor som alle de danske Øer tilsammen. Militær vaager over, at Fredningsbestemmelserne strengt overholdes: ingen Nybygger maa nedsætte sig, intet Træ fældes, intet Dyr skydes. Bjørnen, Bæveren og talrige andre vilde Dyr vænner sig her til at betragte Mennesket som en ufarlig Kuriositet; kun Fiskene er det til- ladt at fange til egen Fortæring. De eneste Indgreb i Naturtilstanden, som er sket, er Anlægget af de