Vulkaner og Jordskælv
Forfatter: N.V. Ussing
År: 1904
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 127
UDK: 551.2 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
viste det sig saaledes, at Vandets Varmegrad 13 Fod
under Overfladen var 85°, i 28 Fods Dybde 106°, i
46 Fods 120° og paa Bunden af Kraterrøret endog
1280 Celsius. Vandet i den dybere Del af Røret er
saaledes ophedet langt over den Temperatur, som
under almindelige' Forhold er Vandets Kogepunkt
(100°), men det koger dog ikke. Dette Forhold er
let forklarligt; thi det er en bekendt Sag, at Vandets
Kogepunkt stiger, naar Vandet staar under Tryk, og
i det dybere Parti af Geyserrøret er der et stort Tryk,
da Vandet maa bære hele den ovenoverværende
Vandsøjle. Man kan beregne, at Trykket ved Krater-
rørets Bund i 75 Fods Dybde er saa stort, at Vandet
dér ikke kan koge før ved omtrent 137°. Vandet i
den nedre Del af Geyserrøret er altsaa „overhedet”
ligesom i en Dampkedel: hvis Trykket pludselig
ophørte, vilde en Eksplosion, et Udbrud finde
Sted.
Maaler man Varmegraden paa et senere Tids-
punkt, dog saaledes at intet Udbrud har fundet Sted
i Mellemtiden, finder man, at den overalt i Røret er
steget. Der maa saaledes være en. underjordisk
Varmekilde, som langsomt men til Stadighed op-
varmer Vandet. Til sidst bliver da paa et eller andet
Sted i Røret Varmen saa stærk, at Vandet dér be-
gynder at koge til Trods for Trykket; de første Bobler
viser sig foroven, Boblerne bliver større og talrigere
og trænger en Del af Vandet fra Røret op i Geyserens
Skaal eller ud over dens Munding. Men derved
indtræder Betingelserne for Eksplosion; thi naar
Vandmængden i Røret formindskes, aftager ogsaa
Trykket, og Vandet begynder da pludselig at koge
voldsomt op overalt i Geyseren: der sker Udbrud.
Ved Udbruddet afkøles Vandet stærkt, og idet til
sidst en Del af det kolde Vand løber tilbage i Røret,
standser Kogningen paa en Gang. Et nyt Udbrud