Vulkaner og Jordskælv

39 viste det sig saaledes, at Vandets Varmegrad 13 Fod under Overfladen var 85°, i 28 Fods Dybde 106°, i 46 Fods 120° og paa Bunden af Kraterrøret endog 1280 Celsius. Vandet i den dybere Del af Røret er saaledes ophedet langt over den Temperatur, som under almindelige' Forhold er Vandets Kogepunkt (100°), men det koger dog ikke. Dette Forhold er let forklarligt; thi det er en bekendt Sag, at Vandets Kogepunkt stiger, naar Vandet staar under Tryk, og i det dybere Parti af Geyserrøret er der et stort Tryk, da Vandet maa bære hele den ovenoverværende Vandsøjle. Man kan beregne, at Trykket ved Krater- rørets Bund i 75 Fods Dybde er saa stort, at Vandet dér ikke kan koge før ved omtrent 137°. Vandet i den nedre Del af Geyserrøret er altsaa „overhedet” ligesom i en Dampkedel: hvis Trykket pludselig ophørte, vilde en Eksplosion, et Udbrud finde Sted. Maaler man Varmegraden paa et senere Tids- punkt, dog saaledes at intet Udbrud har fundet Sted i Mellemtiden, finder man, at den overalt i Røret er steget. Der maa saaledes være en. underjordisk Varmekilde, som langsomt men til Stadighed op- varmer Vandet. Til sidst bliver da paa et eller andet Sted i Røret Varmen saa stærk, at Vandet dér be- gynder at koge til Trods for Trykket; de første Bobler viser sig foroven, Boblerne bliver større og talrigere og trænger en Del af Vandet fra Røret op i Geyserens Skaal eller ud over dens Munding. Men derved indtræder Betingelserne for Eksplosion; thi naar Vandmængden i Røret formindskes, aftager ogsaa Trykket, og Vandet begynder da pludselig at koge voldsomt op overalt i Geyseren: der sker Udbrud. Ved Udbruddet afkøles Vandet stærkt, og idet til sidst en Del af det kolde Vand løber tilbage i Røret, standser Kogningen paa en Gang. Et nyt Udbrud