Vulkaner og Jordskælv

57 var blæst om, endog af Fyrtaarnet stod kun den nederste Del tilbage; Træer var væltede eller be- røvede deres Grene, Kanoner og Statuer var blæst ofte anselige Strækninger bort fra deres oprindelige Plads — alt i Retning bort fra Vulkanen. Paa Rheden krængede Skibene saa stærkt over, at de fleste af dem kæntrede eller sank; enkelte Søfolk reddede netop Livet derved, at de straks ved det første Vindstød blev revne med ned under Vandet og ikke kom op igen, før Ildorkanen var gaaet forbi. Ingen Del af Ødelæggelsen var derimod forvoldt ved Jordskælv; den stærke Eksplosion medførte kun en svag og uskadelige Rystelse. Det er dernæst sikkert, at Skyen bragte med sig en Regn af glødende Sten og Aske. Især paa Skibene dræbtes mange Personer af Stenregnen, og inde over Byen, især i den Del, som laa Bjærget nærmest, var alt strøet over med vulkanske Bomber, Pimpsten og Aske. Sandsynlig- vis har disse glødende Sten bidraget til, at Ruinerne og de ikke sunkne Skibe straks kom i Brand. Mængden af Sten og Aske' var dog i det hele kun ringe; ingen større Genstand begravedes helt deraf. Men det, som gav Skyen dens alt- dræbende Evne, var dens høje Varmegrad, maaske i Forbindelse med, at den for nogle Minutter for- trængte al Luft, som kunde nære Aandedrættet. Af livad for Luftarter den bestod, véd man ikke sikkert; de faa Overlevende, som alle opholdt sig paa Steder, hvor de kun berørtes af Dødsskyens Rand, angiver, at de ikke mærkede andre Ulemper af Luften end en forfærdelig, brændende Hede — de fik Brandsaar under Klæderne. Der kan dog næppe være Tvivl om, at Skyen kun bestod af de sædvanlige vulkanske Luftarter, altsaa langt overvejende1 Vanddamp og dertil smaa Mængder Kulsyre o. a. En saadan Luft kan ikke nære Aandedrættet, men dens Indhold af