Vulkaner og Jordskælv

69 skilt fra det ny Bjærg ved en ringformet Fordyb- ning, som dog lidt efter lidt udfyldes af de ud- kastede eller nedstyrtede Masser. Obeliskens Højde forandrer sig stadig: Stykke efter Stykke løsnes fra den og falder ned, og til Gengæld skyder hele Massen sig i Vejret. Fra det franske Observatorium, som for de videnskabelige Undersøgelsers Skyld er bygget 5li Mil Syd for Mt. Pelée, har man maalt, at den mægtige Obelisk undertiden har skudt sig mere end 30 Fod i Vejret i Døgnet. Hvorledes skal man forstaa Dannelsen af det ny Bjærg? Her synes ingen anden Forklaring at være mulig end den, at Obelisken er den størknede ,,Lavaprop” i Krateirøret, og at den ved det under- jordiske Tryk langsomt og uregelmæssig skubbes opad. Den ene Side af Obelisken (den højre paa Billedet) er glattet og lodret stribet, aahenbart ved Gnidningen imod Kraterrørets Vægge. Den øverste Del af den var, da Fotografiet blev taget, ved Ned- styrtninger i’educeret til en smal Spids (i August 1903 er denne øverste Spids helt faldet ned); men længere nede har Lavabjærget Kraterrørets fulde Tykkelse (omtrent 1/g Mil). Den nederste Del af Lavabjærget var dog endnu i Foraaret 1903 kun en tyk Skal omkring en indre glødende Masse, der utvivlsomt endnu stod i Forbindelse med Lavaen i Dybet: om Natten saa man talrige Revner forneden i Obelisken lyse som Ud. Af og til, naar det indre Tryk blev for stort, udvidedes Revnerne, eller Stykker af Obelisken slyngedes ud; øjeblikkelig kom da en stor tung Askesky ud gennem Aabningen med stærk Fart og i omtrent vandret Retning. Foruden disse Udbrud fra selve Obeliskens nedre Del, strøm- mede til Stadighed eller med Mellemrum Damp ud fra flere Steder i den omgivende, ringformede For- dybning.