Vulkaner og Jordskælv

73 inden det mægtige Bygningsværk naaede op til Van- dets Overflade, har dog Korallerne1, som mellem de enkelte Udbrud opførte deres Kalkstenklipper oven- paa Lavastrømmene, bidraget væsentlig til Opbyg- ningen. Endnu virksomme Vulkaner findes kun paa d&n største af Øerne, Havaii, Vulkanbjærgene her har et Udseende, som er vidt forskelligt fra alle de hidtil omtalte Vulkaners. De hæver sig ikke spidst og kegleformet, deres Skraaning er mir.dre stejl end hos de fleste Bakker i Danmark, og opefter bliver de fladere og fladere. Set i lang Afstand danner de svagt hvælvede Højder; fra Byerne ved Kysten ser man kun de nærmest liggende Dele af Skraanin- gerne, og der medgaar et Par Dagsrejser, før man gennem vidtstrakte og stadig svagere skraanende Egne naar op til højeste flade Lavamarker. For- neden findes store Sukkerplantager, højere oppe kommer tropisk Urskov, og de højeste af Vulkan- bjærgene naar over Skovgrænsen op i den evige Snes Regioner. Havaii bærer den mægtigste af alle Jordens virk- somme Vulkaner: Mauna Loa. Dennes Krater, som ligger i Bjærgets højeste, flade Del, 13300 Fod over Havfladen og omgivet af øde Lavamarker, er en vidtstrakt Indsænkning med flad Bund og lod- rette Vægge. Baade Bunden og Væggene bestaar udelukkende af sort Lava. Kraterindsænkningen, som er 6—800 Fod dyb, er oval, og den omfatter en Strækning, dobbelt saa stor som den Del af Køben- havn, der ligger indenfor „Voldene”. Under almindelige Forhold danner Kraterbunden en ensformig, sort Stenørken, hvor der kun hist og her fra Sprækker udstrømmer Vanddampe og svovl- holdige Luftarter. Men hver Gang et Udbrud for- beredes, — og saadanne gentager sig her oftest med