Vulkaner og Jordskælv

75 kun paa ét, snart samtidig paa flere Steder, den tunge, flydende Lava op i mægtige Fontæner; og disse kan vedvare i flere Dage, ja endog Maaneder. Fontænernes Bredde anslaas hyppigst til 100—200 Fod; deres Højde kan være endnu større, ved enkelte Lejligheder skal de endog have hævet sig op over Kraterets øverste Rand, saa at de har kunnet maale sig med Eiffeltaarnet i Højde. De skinner om Nat- ten pragtfuldt hvidglødende, og Skæret kastes tilbage fra Dampskyen over Krateret; Lysningen er under- tiden saa stærk, at man selv i Miles Afstand kan se at læse ved Nattetid. Dette vidunderlige Skuespil foregaar uden Eksplosioner af nogen Slags, der høres kun Lavaflagernes stadige Bragen og Fon- tænernes haardt klingende Piasken: den hvid- glødende Lava i Mauna Loas Krater er saa tynd- flydende som Vand. Under saadanne Fænomener er det undertiden hændt, at hele Lavasøen er steget og steget, indtil den flød ud over Kraterets Rand; som Regel finder dog intet Lavaudbrud Sted fra Toppen, men et Stykke nede paa Bjærgskraaningen — ofte flere Tusind Fod under Toppen og flere Mil fjernet fra den — bryder Lavaen pludselig frem med stor Kraft og ikke sjælden under Jordskælv og flyder af Sted som en mægtig Strøm. I samme Øjeblik som Lavaen skaffer sig Udløb, ophører Fontænerne, og Lyset ud- slukkes i det store Krater. Gennem den nydannede Aabning vælder Lavaen jævnt frem, ofte i Maancds- vis; nedad de svagt skraanende Bjærgsider danner den Ildstriber, der om Natten ses milevidt til Søs. Hvor utrolig letflydende Havaii-Lavaerne er, ses slaaende, naar de strømmer ned over Afsatser i Terrænet; den tunge ildflydende Stenmasse deler sig da i Straaler som Vandet i et Vandfald. En saadan „Lavakaskade” er afbildet Fig. 20; den Lavastrøm,