Vulkaner og Jordskælv

94 klaringen af det tilsyneladende Misforhold ligger deri, at Instrumenterne er fast opstillede og viser Rystelserne i selve den sammenhængende Jordskorpe, medens det allerøverste løse Jordlag og de Gen- stande, som hviler derpaa, paavirkes ganske ander- ledes iøjnefaldende: de bliver ved Stødene ,,kastede” ofte langt bort fra deres qprindelige Plads (Fig. 26). Man iagttager et lignende Forhold i det smaa, naar man f. Eks. slaar i Gulvet med en stor Hammer; man kan derved faa Stole og Borde til at hoppe, skønt Rystelsen i Gulvet næppe er synlig. Paa lignende Maade ligger Aarsagen til Jordskælvenes Ødelæggel- ser mere i Stødenes eller Svingningernes Pludselig- hed end i Bevægelsens Størrelse. Den materielle Skade, som Jordskælv i Tidens Løb har gjort, er utvivlsomt langt større, end hvad Vulkanudbruddene maa bære Skylden for; mere tvivlsomt er det, hvad der har krævet flest Menneske- liv. Ved Jordskælvet i Syrien i Aaret 526 eft. Chr. skal, efter hvad der berettes, ikke færre end 200000 Mennesker have mistet Livet, og lignende, uhyggelig store Tal nævnes fra adskillige senere Jordskælv. Men saadanne Angivelser er sjælden at forstaa bogstavelig; de vidner i de allerfleste Til- fælde kun om det frygtelige Indtryk paa Sindet, som Følelsen af Jordskælv gør hos Men- nesket. Den nøjagtige, statistiske Opgørelse over Ofrenes Antal, som i vore Dage tilvejebringes efter nogle' Maaneders Forløb, plejer derfor at vise et betydelig mindre mørkt Billede end de første Efter- retninger. Ved Jordskælvet paa Ischia 1883 angaves de forulykkedes Antal til 4000; det virkelige Antal viste sig at være 118 døde, 70 haardt saarede. Ved Jordskælvet i Guatemala i April 1902 hed det sig, at 20000 Mennesker var omkomne, men da Under- søgelseskommissionen havde afsluttet sit Arbejde,