Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

74 Men som Hedeselskabet i 70erne og 80erne gennem- førte Kanalanlægene og derved skaffede Vandet, saaledes har det efterhaanden søgt at lære Beboerne at bruge Vandet vel. — I ældre Tider mente man, at Vandet alene kunde frugtbargøre Heden saavel som Naturens Enge og det sure Kær, men Tiden lærte noget andet. Sandmar- ken levede vel op, naar den saa uventet følte Vandet risle gennem sine Porer, mens Solen ellers plejede at svide de sidste Græstotter; og Lyngen svandt bort, hvor Van- det kom frem, men Udbyttet blev ikke stort; der var grønt, hvor der før var gult eller brunt, men Græsset var kort og magert. Og hvorfor? Fordi Vandet i Hede- egnenes Vandløb er magert; det er Vand og ikke syn- derlig andet! Og Heden og de magre Sandagre indeholdt heller ikke megen Næring. Man ved nu, at den Jord, der vandes, skal have sin øvrige Næring tilført ligesom al anden Jord. Den skal mergles eller kalkes een Gang for alle, og den skal der- efter gødes. De medfølgende Billeder viser smukt, hvorledes Na- turen i en øde Hedeegn som Hesselvig — et Par Mil Syd for Herning — er fuldstændig forandret ved et Ka- nalanlæg og samtidig Plantning. Mosekulturen. Allerede i 70erne interesserede E. Dalgas sig stærkt for Moserne — særligt for de lyngbevoksede Moser og Kær- jorder, da de jo findes rundt omkring i Hederne — men der var paa dette Tidspunkt for lidt virkeligt videnska- beligt Grundlag at bygge paa. I Holland og adskillige Egne af Tyskland var vel gennemført storslaaede Mose- opdyrkninger med fortrinligt Resultat, men det var un- der Forhold, hvor tilfældigt sammenfaldende Omstæn- digheder betingede det gode Resultat.