Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.
År: 1910
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Udgave: Andet Oplag
Sider: 136
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Men som Hedeselskabet i 70erne og 80erne gennem-
førte Kanalanlægene og derved skaffede Vandet, saaledes
har det efterhaanden søgt at lære Beboerne at bruge
Vandet vel. — I ældre Tider mente man, at Vandet alene
kunde frugtbargøre Heden saavel som Naturens Enge og
det sure Kær, men Tiden lærte noget andet. Sandmar-
ken levede vel op, naar den saa uventet følte Vandet
risle gennem sine Porer, mens Solen ellers plejede at svide
de sidste Græstotter; og Lyngen svandt bort, hvor Van-
det kom frem, men Udbyttet blev ikke stort; der var
grønt, hvor der før var gult eller brunt, men Græsset
var kort og magert. Og hvorfor? Fordi Vandet i Hede-
egnenes Vandløb er magert; det er Vand og ikke syn-
derlig andet! Og Heden og de magre Sandagre indeholdt
heller ikke megen Næring.
Man ved nu, at den Jord, der vandes, skal have sin
øvrige Næring tilført ligesom al anden Jord. Den skal
mergles eller kalkes een Gang for alle, og den skal der-
efter gødes.
De medfølgende Billeder viser smukt, hvorledes Na-
turen i en øde Hedeegn som Hesselvig — et Par Mil
Syd for Herning — er fuldstændig forandret ved et Ka-
nalanlæg og samtidig Plantning.
Mosekulturen.
Allerede i 70erne interesserede E. Dalgas sig stærkt for
Moserne — særligt for de lyngbevoksede Moser og Kær-
jorder, da de jo findes rundt omkring i Hederne — men
der var paa dette Tidspunkt for lidt virkeligt videnska-
beligt Grundlag at bygge paa. I Holland og adskillige
Egne af Tyskland var vel gennemført storslaaede Mose-
opdyrkninger med fortrinligt Resultat, men det var un-
der Forhold, hvor tilfældigt sammenfaldende Omstæn-
digheder betingede det gode Resultat.