Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

75 Flere saadanne Fremgangsmaader prøvedes her i Lan- det, men oftest uden den rette Forstaaelse og derfor ofte med meget daarlige Resultater. Omtrent 1890 (efter Landbrugskongressen 1888) tog Hedeselskabet Mosesagen op for Alvor, og det skete paa den for Hedeselskabet sædvanlige jævnt-folkelige, prak- tiske Maade. Man lagde ikke ud med stort videnskabe- ligt Apparat, men søgte at tilegne sig den Viden, der var at finde i Tyskland og Holland, og man søgte at lade denne Viden komme Landmændene tilgode. Gennem Foredrag, Artikler og Smaapjecer vaktes den første In- teresse; dernæst anlagdes smaa Prøvestationer rundt om- kring i Moser og Kær, og endelig tilbød man gratis Vej- ledning til alle, der ønskede det Der er ialt ydet 4—5000 Vejledninger og anlagt ca. 500 Prøvestationer spredt over hele Landet; disse Prøve- stationer er Mønsterkulturer, som skal vise Befolkningen Vejen fremad. Man var de første Aar tilbøjelig til at anbefale Dæk- ning med Sand. Dette er godt, men det er meget dyrt, man kom derfor snart ind paa foreløbig at spare Sandet og nøjes med det mest nødvendige: at bortlede det skade- lige Vand og tilføre de manglende Plantenæringsstoffer Kali og Fosforsyre samt for de lyngbevoksede Moser: Kalk. ' Det ejendommelige ved Moserne er jo, at de bestaar saa overvejende af Planterester — Rester af Mosser især samt Halvgræsser m. m. — og at de er saa eensidige af Indhold; medens de nævnte Stoffer mangler saa godt som helt, er der Overflod af det værdifulde Kvælstof, og dette betinger Mosernes overordentlige Produktionsevne. I alle Egne af Landet findes jo nu Kulturer, og Sa- gen er gaaet ind i Bevidstheden som noget ligetil og selv- følgeligt, hvilket ganske særligt giver sig tilkende ved