Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

86 Skulde man nævne nogen enkelt mand, som særlig har haft betydning for byens udvikling, måtte man nævne afdøde landstingsmand Thomas Nielsen. Det er derfor også i sin gode orden, at der i det søndre anlæg ved byen står en mindestøtte for ham, ligesom det er naturligt, at der i det vestre anlæg, oprindelig hedeselskabets plante- skole, findes en mindestøtte for hedeselskabets stifter, oberstløjtnant Dalgas. Herning har eller får selvfølgelig efterhånden alt, hvad der hører til en moderne by: brolægning i gaderne, gas og elektricitet, og den rummer allerede flere ret anselige bygninger, både offentlige, f. ex. tinghuset, og private. Noget af det, som i fremtiden vil gøre særlig indtryk på tilrejsende, er ganske sikkert det museum, for Midt- jylland, som for tiden opføres og navnlig den dertil knyttede bondegård i egnens gamle stil. Her finder man alle de redskaber, som i gamle dage brugtes i gårde og huse på egnen, og i dens dagligstue findes »æ bindstow« fremstillet. Dette museum skylder i hovedsagen en en- kelt mand sin tilblivelse, nemlig forhenværende lærer I. A. Trøstrup, som endnu er dets leder. Kommer man kørende mod Herning ad landevejen syd fra, ser man byen fra dens skønneste side. Dens længste udstrækning er nemlig fra øst til vest langs med Ringkøbing landevej. I forgrunden ligger lystanlæget »Pontoppidan«, en gave til byen fra generalkonsul Pon- toppidan i Hamborg, og bag dette hæver byen sig på en langstrakt, ikke høj bakke, det horn, som har givet Her- ning dens navn. Den store udstrækning og de forskel- lige tårne giver den et vist storladent udseende, men ellers er indtrykket venligt. Næsten forunderligt er det at tænke på, at »hedens hovedstad« er bleven til i min- dre end 50 år, og at den blev til, fordi flittige menneske- hænder vandt sejr over heden og dens lyng.