Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

År: 1910

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Udgave: Andet Oplag

Sider: 136

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
90 Herremænd, og som Hjem for de omvandrende løse Eksistenser — indtil de i vor Tid er dragne ind under Civilisationen. Hedens Tid er kommen. Fra mit Barndomshjem paa Asmild Kloster havde man den skønneste Udsigt gennem Udhugninger i Haven til Viborg, hinsides Søen, og naar jeg steg op paa Kvisten, eller endnu bedre, naar jeg kravlede op paa det store Loft over den gamle Kirke, kunde jeg over Æbletræerne i Haven skimte Skovene ved Hald ude i Horisonten en Milsvej mod Sydvest. Naar ved Foraarstid et lyst grøn- ligt Skær viste sig derude, vidste jeg, at Bøgeskoven var grøn, da droges jeg af Længsel. Længere mod Syd øjnede jeg det berømte Lyshøj og Egnen for Blichers Fortællinger — altsammen Steder, der, saa langt jeg kan huske tilbage, havde en uendelig dragende Magt over mig. Og saa vidste jeg, at endnu længere borte, bag Skovene ved Hald laa Alheden, hvor der endnu i mine Drengeaar færdedes Tatere eller Nat- mandsfolk. Jeg husker, at jeg endog en Gang — det var vistnok før Krigens Tid, da Jærnbanen til Viborg var under Bygning — saa en Del af dem lejrede udenfor Birgittelyst Kro ved Hald Sø. I lang Tid drømte jeg om det frie, herlige Liv, jeg forestillede mig, at disse Mennesker maatte føre, derude paa Heden. Alheden er ikke længere uberørt af Civilisationen, si- den Viborg-Herningbanen er bleven aabnet i 1906. Nu kan man i nogle faa Timer fare hen over de mørke He- der, hvor man tidligere i hele Dage maatte age frem ad sandede Hedeveje for at naa fra Viborg over Alheden til Herning, denne opblomstrende nye Hedeby. Ikke mindre end 6 Stationer findes paa det Stykke Vej, og ved de fleste finder man allerede nye Bygninger, især Købmandsgaarde, rejse sig. Deres hvide Cementstenshuse glor slemt i Landskabet, men inden ret længe vil der