Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.
År: 1910
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Udgave: Andet Oplag
Sider: 136
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Herremænd, og som Hjem for de omvandrende løse
Eksistenser — indtil de i vor Tid er dragne ind under
Civilisationen. Hedens Tid er kommen.
Fra mit Barndomshjem paa Asmild Kloster havde man
den skønneste Udsigt gennem Udhugninger i Haven til
Viborg, hinsides Søen, og naar jeg steg op paa Kvisten,
eller endnu bedre, naar jeg kravlede op paa det store
Loft over den gamle Kirke, kunde jeg over Æbletræerne
i Haven skimte Skovene ved Hald ude i Horisonten en
Milsvej mod Sydvest. Naar ved Foraarstid et lyst grøn-
ligt Skær viste sig derude, vidste jeg, at Bøgeskoven var
grøn, da droges jeg af Længsel.
Længere mod Syd øjnede jeg det berømte Lyshøj og
Egnen for Blichers Fortællinger — altsammen Steder,
der, saa langt jeg kan huske tilbage, havde en uendelig
dragende Magt over mig. Og saa vidste jeg, at endnu
længere borte, bag Skovene ved Hald laa Alheden, hvor
der endnu i mine Drengeaar færdedes Tatere eller Nat-
mandsfolk. Jeg husker, at jeg endog en Gang — det
var vistnok før Krigens Tid, da Jærnbanen til Viborg
var under Bygning — saa en Del af dem lejrede udenfor
Birgittelyst Kro ved Hald Sø. I lang Tid drømte jeg
om det frie, herlige Liv, jeg forestillede mig, at disse
Mennesker maatte føre, derude paa Heden.
Alheden er ikke længere uberørt af Civilisationen, si-
den Viborg-Herningbanen er bleven aabnet i 1906. Nu
kan man i nogle faa Timer fare hen over de mørke He-
der, hvor man tidligere i hele Dage maatte age frem ad
sandede Hedeveje for at naa fra Viborg over Alheden
til Herning, denne opblomstrende nye Hedeby. Ikke
mindre end 6 Stationer findes paa det Stykke Vej, og
ved de fleste finder man allerede nye Bygninger, især
Købmandsgaarde, rejse sig. Deres hvide Cementstenshuse
glor slemt i Landskabet, men inden ret længe vil der