Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

År: 1910

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Udgave: Andet Oplag

Sider: 136

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
93 forbi Fodfolkslejren paa Agrene mellem Skoven og Hald Hovedgaard, bag hvilken vi saa Hald Sø, Bøgeskoven og Hedebakkerne paa den modsatte Side. En Gruppe Telte var rejst til 6te Bataillon, som Dagen efter skulde rykke ind i Lejren. De tegnede sig smukt mod Omgi- velserne. Fra Egeskoven kom vi ud paa Hederne og passerede Stanghede By, hvor man var i Færd med at grave en Brønd til Soldaternes Brug. *Daubjerg Daas< laa som en mægtig ensom Bakkeø i Nordvest, og bag Ege- skoven skimtedes Finderup, hvor det store Drama, Erik Clippings Mord, jo fandt Sted den 22. November 1286, til Minde om hvilket der i vore Dage er rejst et Sten- kors. Efter at have passeret Bakken ved Fallesgaarde og siden Frederiks Kirke og Præstegaard, var vi paa den aabne Hede. Stendalgaard Plantage laa i Horisonten til Venstre, og de tyske Kolonisters Huse saa vi til Højre. Vi passerede »Firhuse« og kom ind paa Karup Hede. Saa langt Øjet rakte, laa Alhedens vidtstrakte, brune, bølgeformede Tæppe for os. Forude tegnede Karup Kirke, der jo en Gang i katolsk Tid var et yndet Valfartssted, sig som en skinnende hvid Plet. Det var vor Rejses Maal. Endnu en Stund, og Karupaaens brede, grønne, frugtbare Dal aabnede sig for os. Det var de storartede Engvandingsanlæg, som under Engmester Feddersens Le- delse her blev foretagne af »Hedeselskabet«, hvilke Be- søget gjaldt. Senere har jeg adskillige Gange — bl. a. i Lejrtiden 1880 — og igen for et Par Aar siden været i disse Egne for at glæde mig over den herlige Natur. Jeg mindes navnlig en Gang i August: Det er tidlig Morgen, lige før Solen er staaet op. Der høres ikke en Lyd. Taagen ligger klam og kold hen over de bølgende Lyngflader. Pors, Stargræs og Lyng dryp- per af Væde, og »Tørveskruerne«, eller »Tørverøjlerne«,