Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.
År: 1910
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Udgave: Andet Oplag
Sider: 136
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
forbi Fodfolkslejren paa Agrene mellem Skoven og Hald
Hovedgaard, bag hvilken vi saa Hald Sø, Bøgeskoven
og Hedebakkerne paa den modsatte Side. En Gruppe
Telte var rejst til 6te Bataillon, som Dagen efter skulde
rykke ind i Lejren. De tegnede sig smukt mod Omgi-
velserne. Fra Egeskoven kom vi ud paa Hederne og
passerede Stanghede By, hvor man var i Færd med at
grave en Brønd til Soldaternes Brug. *Daubjerg Daas< laa
som en mægtig ensom Bakkeø i Nordvest, og bag Ege-
skoven skimtedes Finderup, hvor det store Drama, Erik
Clippings Mord, jo fandt Sted den 22. November 1286,
til Minde om hvilket der i vore Dage er rejst et Sten-
kors. Efter at have passeret Bakken ved Fallesgaarde
og siden Frederiks Kirke og Præstegaard, var vi paa den
aabne Hede. Stendalgaard Plantage laa i Horisonten
til Venstre, og de tyske Kolonisters Huse saa vi til Højre.
Vi passerede »Firhuse« og kom ind paa Karup Hede.
Saa langt Øjet rakte, laa Alhedens vidtstrakte, brune,
bølgeformede Tæppe for os. Forude tegnede Karup Kirke,
der jo en Gang i katolsk Tid var et yndet Valfartssted,
sig som en skinnende hvid Plet. Det var vor Rejses
Maal. Endnu en Stund, og Karupaaens brede, grønne,
frugtbare Dal aabnede sig for os. Det var de storartede
Engvandingsanlæg, som under Engmester Feddersens Le-
delse her blev foretagne af »Hedeselskabet«, hvilke Be-
søget gjaldt.
Senere har jeg adskillige Gange — bl. a. i Lejrtiden
1880 — og igen for et Par Aar siden været i disse Egne
for at glæde mig over den herlige Natur. Jeg mindes
navnlig en Gang i August:
Det er tidlig Morgen, lige før Solen er staaet op. Der
høres ikke en Lyd. Taagen ligger klam og kold hen over
de bølgende Lyngflader. Pors, Stargræs og Lyng dryp-
per af Væde, og »Tørveskruerne«, eller »Tørverøjlerne«,