Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

Af Magister A. Mentz. Af alt indenfor et Landskabs Ramme er Terræn og Plantedække i Forening i høj Grad afgørende for Anskuelsen deraf. Selv uden at Beskueren har gjort sig det synderlig klart, har særlig Vegetationens Karakter mange Gange præget sig saa dybt i Sindet, at Erindrin- gen om Landskabet fornemmelig maa støtte sig dertil. Dette gælder ikke mindst for Indtrykket af den nord- europæiske Hede, saaledes som den har udviklet sig in- denfor vort Lands Grænser. Endnu raader Hedelyngen i Danmark over større Dele af de vidstrakte, vestjydske Sletter og Flader, der breder sig mellem de meget højere liggende Partier, Bakkeøerne. Og selv disse, der dog gennemgaaende er bedre Jorder end Fladerne, er hist og her dækkede af mægtige, bøl- gende Lyngtæpper. Det samme gælder en Del af Midt- jyllands Højdepartier — ja, endog i nogle af Østjyllands mest kuperede og daarligere Egne bærer Bakkerne Lyng- hedens brungrønne Dragt. Mest øde er den flade Hede. Her er Udsyn til alle Sider. Hvor Kulturen ikke har grebet altfor forstyrrende ind, ses intet andet end Hedelyngens lave og enstonige Dække, en fattig og lidet yppig Vegetation af Hedens mest fremtrædende Plantearter. Dog — der er flade Heder, hvor end ikke Hedelyn- gen ret kan trives, hvor den staar lav og dog ranglet, næsten bladløs og fattig paa Blomster, eller hvor den