Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

132 det store Flertal af Befolkningen i Tale, særlig fordi Medlemsforholdet her ikke bestaar i, at man blot beta- ler et aarligt Bidrag og saa lader Bestyrelsen eller Le- derne gøre Arbejdet; men fordi hvert Medlem herigen- nem bliver gjort til Medarbejder i Plantningssagens Tje- neste. Hvordan saadanne Hegnsplantninger helt kunne forandre en Egns Udseende, faar man et Indtryk af ved hosstaaende øverste Billede, der viser Udsigten fra et højt Udsigtstaarn i Hølund Søgaards Plantage i Vorbasse Sogn. Det nederste Billede viser en Hegnsplantning i Okslund i Hoven Sogn, og Helsides-Billedet viser et klippet Granhegn fra Birkebæk. Det er altsammen Egne, som tidligere laa hen i et trøstesløst Øde. Det er saa- danne Egne, Dalgas beskrev i Tredserne, da han skildrer Udsigten fra Svollibjerg i S. Omme Sogn. »Naar man har staaet her og paa en Gang set ud over 15 Ü-Mil af sit Fædreland, alt fladt som et Stuegulv, næsten alt sort og øde, saa har man set Danmarks sørgeligste Hedeegn, saa har man set en alførende Hedeslette i hele dens frygtelige Tomhed.« Arbejdet for Plantning af Hegn og Læ kan maaske se ringe ud i Sammenligning med mange af Hedesagens Opgaver. Og dog er det denne Opgave, som maaske mest vil være i Stand til at give de fordums saa nøgne Egne et helt andet Præg. Hvis nemlig det Maal skal naas, som Hedesagens Forkæmpere har sat sig, at faa de endnu tilbageværende 54l/s O-Mil af Hede, Lyngmose og Klitter, som findes i Jylland, dels opdyrkede, dels tilplantede, og skal det særligt lykkes at rejse et Værn imod de stadigt hærgende Vinde, som endnu mange Ste- der aldeles uhindret kunne fare hen over Landet og hæmme Plantevæksten, — skal et saadant Maal naas, saa er det ikke nok, at der af Staten, Hedeselskabet eller private Mænd tilplantes større Strækninger som Plan-