Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

133 tager, saa maa, som Dalgas en Gang har udtrykt sig: »Landet blive laaddent!« Det vil sige, Vinden maa al- drig uhindret faa Lov til at fare hen over de aabne Strækninger, men ved ethvert Hus, ved enhver Vej og ethvert Markskel maa der saa vidt muligt plantes Træer, som paa ethvert Punkt kan bryde Vinden, saa den taber sin ødelæggende Magt. Men for at dette kan naaes, maa alle med i Arbejdet. Her viser det sig, at det, der for hver enkelt kan synes at være ubetydeligt, om han faar plantet nogle Hundrede Træer eller ej, bliver noget overmaade betydeligt, naar mange er med om Arbejdet. Og dog, hvor stor Betydning har det ikke for den en- kelte, at han kan faa sine Marker indhegnede, saa Korn og Græs kan trives i Læ af velvoksne Hegn og særlig, at Gaarde og Huse kan skærmes mod Vindens haarde Tag. Det har ikke blot sin store økonomiske Betyd- ning, som vel ikke kan udregnes derved, at man faar Pengene i Lommen, naar Træerne er plantede, men som nok skal kendes med Tiden, naar den Lunhed og Varme, som kommer over Markerne, forøger deres Bæreevne Aar for Aar. Men denne Sag har tillige sin store moralske Betyd- ning. At det er kønt og giver et Indtryk af hyggeligt Velvære at se et Hjem omgærdet af velholdte Hegn og frodige Træer, kan vel alle være enige om, som i det hele taget har nogen Sans for Trævækst, men det maa sikkert ogsaa siges, at det hjælper til at fremme og be- vare et tilfreds og glad Sind, naar Gaardmanden og Hus- manden efter endt Dagarbejde kan sysle med sine Smaa- plantninger og sin Have. Det bortfjerner mange tung- sindige Tanker, som kan være fremkomne i Dagens Løb, og det binder Folk til Hjemmet, fordi det giver stadigt og fornøjeligt Fritidsarbejde. Det er sikkert et af de ydre Midler, som bedst kan holde Folk fra at drive deres