Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

136 for største Delen fra Statskassen. Det bør derfor frem- hæves, at hvor uundværlig Statens Støtte end er, saa gives den kun for at være Hjælp til Selvhjælp. Det Offer, der bringes gennem Hedeboernes personlige Ar- bejde, er det største Bidrag, der ydes til Sagens Løs- ning, og derfor er det nok værd, at Samfundet støtter et saadant Arbejde, men Selskabet vilde dog kunne ud- rette endnu mere, om Medlemsantallet kunde forøges endnu langt mere end hidtil. Dette Tal har i mange Aar udgjort omkring ved 5000. Det burde snarere have været 20,000, og dertil bør der arbejdes nu, da det og- saa gennem Hedeselskabets Love er udtrykt, at Selska- bet lægger hele sin Fremtid i Befolkningens egen Haand, idet det er Medlemmerne selv, som gennem Valg af Re- præsentantskab og Bestyrelse kan raade for, hvordan Le- delsen skal være, og hvilke Opgaver der skal tages fat paa. St. Blicher sang forhen om den stille og mørkladne Hede, nu i vore Dage synger en Forf. (U. Birkedal) om det Arbejde, der er udført paa Heden, og de Fremskridt, som dermed er sket: iPriset være han, den ædle Sanger, Hjejlen mellem Danmarks Fuglekor. Aldrig os forvist af Minde ganger Hedens dybe, stille Alvorsord. Men et Folkets Digt i Lærketoner klinger her med Bondens Spade frem, suser mellem Granens unge Kroner gennem Pilehegn om tusind Hjem.« »Gamle Jylland! ungt og grønt du stige over Hav, som i den fjærne Old. Værket her, det store, lykkerige blev en Rune god paa Danmarks Skjold. Vidner om de stille Folkekræfter, smertehaarne, vokste under Trang. Vidner om en Dag, som følger efter, som ser blomstrende den hele Vang.« Det er da Fremtidsopgaven at fortsætte den omfattende Virksomhed, der hidtil har havt saa rig en Udvikling.