Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

135 aabne Egne i Jylland Plads til en Mængde Mennesker endnu. De Forhold, som er skildrede i det foregaaende (se Evald Tang Kristensen: Sæd og Skik) findes næsten ikke, men det er som en ny Kultur, der har arbejdet sig frem, men meget er tilbage at vinde endnu. Og her er det, at Hedeselskabet paa alle de forskellige Omraa- der, som her er vist, kommer Befolkningen til Hjælp. Dette Selskab har hidtil kunnet glæde sig ved at møde almindelig Tillid, og paa dette Tillidsforhold beror hele dets Virksomhed. Det maa derfor blive klart for Befolk- ningens store Flertal, at Hedeselskabet er et frit Selskab, som hviler paa Befolkningen selv, og hvis Virksomhed bedst kan udtrykkes ved at bruge et Udtryk fra Skolens Omraade, at hvor den saglige og tekniske Indsigt mødes med Befolkningens Krav, der ligger Hedeselskabets Op- gave. Det er en efter vore Forhold meget stor Land- indvinding, der er sket, dels derved, at øde Egne er tagne ind under Kultur, og at de Egne, som vel før var under Dyrkning, nu bliver behandlede med mere Indsigt og Kraft. Men dette store Kulturarbejde vilde ikke kunne være udrettet, hvis der ikke samtidig var foregaaet en aandelig Vækkelses- og Oplysningsgerning i vort Folk. Det er den Oplysningsgerning, som væsentlig er udgaaet fra den danske Folkehøjskole, der har været Hedesagens bedste Forbundsfælle, hvad der har fundet sit person- lige Udtryk i, at Mænd som E. Dalgas og Ludvig Schrø- der kunde mødes i fælles Arbejde for denne store Sam- fundssag. Det er derfor blandt den vaagne og oplyste Del af Befolkningen, at Hedeselskabet væsentlig søger sine Medarbejdere. Men derfor maa der ogsaa gives Op- fordring til, at saa mange som muligt ved deres Bidrag vil støtte Selskabet. Paa de foregaaende Blade er der vist de forskellige Omraader, hvor Selskabets Virksom- hed udfolder sig. Pengene til disse Virksomheder faas