Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

16 man nærmer sig til eller fjerner sig fra Vandløbet er det for Færdselen gunstigste. Den nuværende Aarhus-Viborg Landevej følger i Hovedsagen den samme Lime. En Del af Højene er undersøgte af Nationalmuseet og har vist sig at være fra Stenalderen. — Denne Lime fortsættes fra Rindsholm hen imod Sydenden af Viborg Søndersø; her laa paa det ganske flade Land, følgende Foden af det saakaldte Bjergnæs Højdedrag, 21 mindre Højrester, der for nogle Aar siden undersøgtes paa Foranledning at Stiftsmuseet i Viborg; de viste sig alle at være Enkelt- grave fra Slutningen af Stenalderen, — Fig. 45 i Sophus Møller: »Vor Oldtid«, viser Typen, — en Arbejdsøkse af Flint eller en Stridsøkse eller begge Dele laa i de fleste af Gravene. En anden Højlinie skiller sig ved Rindsholm ira sidst- nævnte og gaar over det lave, flade Land til Vadet tæt Øst for Bruunshaab, hvorfra den fortoner sig i flere min- dre og tildels uklare Linier i den bakkede Egn imellem Viborg Søerne og Nørre Aa. — I det Hele taget er det en Kendsgerning — og vel tillige et tydeligt Bevis foi, at Vejnettet bestemte Bebyggelsen — at i en bakket og stærkt gennemskaaren Egn findes ingen længere Højræk- ker, men kun Grupper og spredte Mindesmærker. Gravhøjen, som vi ser den for os, dækker over og skjuler ofte i sit Indre flere eller færre af Tidens Kul- turformer, — dels selve den dagældende Skik for Grav- lægningen og dels Former af Tidens Vaaben, Smykker og Redskaber, Husgeraad m. m. Et drages Irem hist og andet her; ikke sjældent er det, at intet Gravgods findes. Men skal man ved Udgravning, ved Undersøgelse at en Høj naa fuld Klarhed over alle de Enkeltheder, som kan møde en, og sammenføje det til et Hele, som hø- rer sammen, til samme Tid som man holder de hinan-