Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

25 Ligesom paa Grathe Hede blev der ogsaa i Finderup opført et Bodskapel paa det Sted, hvor Kongen var dræbt. Det blev nedbrudt 1552, og dets Tomt betegnes nu ved et smukt Stenkors, en Efterligning af Visby- korset paa Gulland. Kongemordet bragte ingen Fred. Mørkere og mørkere blev det i Danmark, og et halvt Hundrede Aar efter Bloddaaden i Finderup var Landet saa nær sin Under- gang, som det nogentid har været. Da raadede Tysken i Danmark. Erik Clippings Sønnesøn, Prins Otto, gjorde i 1334 et Forsøg paa at vinde sit Fædrenerige tilbage. Paa Taphede, Øst for Viborg, mødte han selve den fryg- tede Grev Gert; men hans uøvede Almuehær bukkede under for de krigsvante Holstenere, og Prinsen selv blev Grevens Fange. Nogle Aar senere hærgedes Landet af den sorte Død. Sagnet siger, at det var denne frygtelige Pest, som gav Midtjylland sit forandrede Udseende, — da Befolknin- gen bortdøde, og Byerne stod mennesketomme, tog He- derne Overhaand, de dyrkede Marker sprang i Lyng, og kun Vejspor og Agerrene vidner nu paa de sorte Fla- der om fordums Kultur. Vi véd dog kun lidet derom. Men sikkert er det, at der i Middelalderen fandtes en Mængde Kirker ude i de senere Hedesogne, hvor der indtil for faa Aar siden kunde være milevidt mellem Kirkebyerne. I Give Sogn var der, foruden den nuvæ- rende, Kirker i Ullerup, i Farre og ved Kirkebjerg; i Tem Sogn fandtes Kirker i Brande, Virklund og Tøm- merby; i Ejstrup Sogn paa Kirkebakken ved Krejberg; der var Kirke i Engesvang, i Faldborg, i Ungstrup, i Iglsø, i Grove, foruden Smaakapeller rundt om, som f. Eks. i Kapeldalen ved Hald Sø. Enkelte af de forsvundne middelalderlige Kirker stod til Reformationen; men andre forsvandt allerede tidligere