Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

21 og Telte maatte føres med, thi der kunde være 2—3 Mil fra den ene Hytte til den anden. Tatere og Kæltring- folk huserede derude, saaledes den berygtede Lange Mar- grethe, der med Sønner og Dattermænd gennemkrydsede Egnen mellem Viborg, Herning og Ringkøbing, indtil hun i 1792 blev dømt paa Livstid ind i Viborg Tugt- hus. Endnu gaar det Mundheld i disse Egne: >Vi skal leve af de vejfarende«, sagde Røveren i Seibæk til Kro- manden i Hagebro. Reformvennerne i 18. Aarh. søgte at tage Kampen op mod den fremtrængende Lyng, og mange Tilløb blev gjorte til at faa Heden under Kultur. Mergling og Eng- vanding, Plantning og Kolonisation — alt blev forsøgt allerede den Gang; men Heden var den stærkeste, og alle Bestræbelser blev kun til Nederlag og spildte Penge. Det mest storstilede og derfor ogsaa det kostbareste Eks- periment var Indkaldelsen af 1000 tyske Kolonister i 1759. De blev bosatte i nybyggede Kolonibyer paa Ka- rup Fladen, og Frederiks Kirke blev opført, hvor der holdtes Gudstjeneste for dem paa tysk. Men Kaarene var for haarde for dem. Allerede faa Aar efter begyndte de igen at forlade de umilde Egne, nogle vendte tilbage til Tyskland, andre gik til Rusland, en Del af dem flyt- tedes ned til Randbøl Hede. 49 Familier blev tilbage, og deres Efterkommere bor endnu i de oprindelige, Ko- lonibyer Frederikshede og Frederikshøj. — Lidt senere begyndte Regeringen at prøve sig frem med Beplantnin- ger paa Heden. Stendals Plantage i Frederiks Sogn blev anlagt 1790, Kompedals Plantage i Torning Sogn Aaret efter. Men ogsaa dette Forsøg var temmelig mislykket. Man kendte endnu ikke de særlige Træsorter, som skulde benyttes, og den almindelige Fyr, som man først be- gyndte med, vilde ikke trives. Mergling var allerede saa sinaat begyndt, — den første Mergel i Jylland blev i