Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

29 skridt stod til deres Tjeneste, og snart viste det sig, at overfor et fast besluttet og vel gennemtænkt Angreb kunde Heden ikke holde Stand. Hvor Mads Lillelund i 1746 møjsommelig havde hentet de første Spande Mer- gel op til Jordens Overflade, løber nu Mergelbaner af flere Mils Længde hen over Heden. Jens Stoulunds Engvandingsforsøg har affødt de beundringsværdige Ka- nalarbejder langs Skern Aa, Karup Aa og andre Vand- løb. Men navnlig har Hedebeplantningen virket til at forandre Midtjyllands Udseende. Nu har man lært, hvilke Træer der skal plantes, nu forstaar man at bryde Ve- stenvindens Magt, — nu grønnes Træerne paa den jyske Hede. Beplantningerne dækker allerede Kvadratmile Land derude, snart er det ikke længer som Plantager at se, men som Skove. Heden kan endnu en Gang blive, som den var før den sorte Død. En Maalestok for, hvorledes Livet igen er vaagnet paa Heden, har vi i den Mængde af nye Kirker, der i de sidste Aar er bygget i de tidligere saa vidtstrakte Hede- sogne. Lige siden Middelalderens Dage har der ikke været Trang til flere, — den tyske Frederiks Kirke var den eneste nye, der kom til. Men nu bygges den ene Kirke efter den anden i Hedeegnene, ofte just paa de Tomter og Kirkegaarde, der har ligget i Lyng og Vild- nis siden den sorte Døds Tid. Den for tidlig afdøde vi- borgske Arkitekt Cl. Wiinholt har bygget de fleste af dem: i Simmelkær, Ildskov, Isenvad, Skibild, Skærlund og Iglsø staar nu nye Kirker efter Wiinholts Tegninger. Andre Arkitekter har bygget Kirkerne i Brande, Enges- vang, Grove, Christianshede og flere andre Hedebyer. Dog, om det Liv, der nu vaagner paa Heden, alt som Træerne rykker frem, eller den golde Jord tvinges til paany at give Afgrøde, vil andre fortælle i dette Skrift. Vi har kun villet kaste Blikket tilbage gennem Tiderne