Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

31 Sæd og Skik for et Par Menneskealdere siden. Af Evald Tang Kristensen. Den store jydske Hede strakte sig forhen mod Nord næsten op til Skive og mod Syd næsten helt ned til Kongeaaen. Den var hist og her opdyrket, og der fandtes ret frugtbare Strækninger, men der var dog som Oaser i det store lyngklædte Land. Naar jeg her vil skildre Hedebondens Liv i vore Bedsteforældres Tid, vil jeg dog paa Forhaand sige, at da Hedebonden ved den Tid levede saa yderst afsondret fra Omverdenen, saa var alt og paa alle Omraader ligefrem stillestaaende, og hvad der da passer for Aar 1800, kan ligesaa godt passe for Aar 1700 og længere tilbage, væsentlig For- andring foregik der ikke i et hundrede Aar eller to. 1. Boligerne. Som Følge af, at man i Nærheden havde fuldstændig Mangel paa Bygningstømmer, maatte der spares meget paa dette, og det øvrige Materiale skulde saa vidt mulig tages fra selve Egnen. Men til Overdelen skulde der dog skaffes Træ, og dette blev da med megen Besvær hentet enten i Randers eller i Horsens, de to eneste Byer, hvor der den Gang var Tømmerlagere. De gamle Veje fra Heden østerpaa peger afgjort særlig i disse to Retninger.. Gamle Folk kan endnu fortælle om deres Forældres Rejser ud efter Træ, og hvordan de overnattede under- vejs, samt om, hvordan Træhandlere østerfra drog ud til Markeder i Holstebro, Gjelleruplund og Vorbasse med