Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

41 At Kaffe og The var ukjendt, kan sige sig selv. Brænde- vin brændte man selv, men der nødes ikke meget deraf. Dog skulde hver have sin Dram, baade Karlen og Dren- gen med. Der var dog ikke megen Drikfældighed, og man havde hverken Tid eller Raad til at sidde ved Brændevinsflasken og sludre med andre gode Venner, undtagen der da kunde komme Handelsfolk i Gaarde, for da opvartedes der med det bedste, som Huset formaaede. 4. Gang- og Sengklæder. Hjemmegjort Tøj brugtes af alle, baade store og smaa, endog Kvinderne gik i Vadmelsskjørter, der altid var meget svære og godt kunde staa ene, hvis man satte dem paa Gulvet. De var sort- og hvidstribede og gik helt op til Armhulerne. Saa havde Kvinderne et stribet Bul om Livet og underneden et broget Korsklæde, samt røde Bindærmer. Om Sommeren gik de med Stunthoser ligesom Mændene, men om Vinteren med sorte Hoser eller engelblaa til Stads. Naar de gik til Gilde eller til Alters, havde de Hoser og Træsko i et Klæde under Armen, for at disse ikke skulde blive snavsede under Vejs. Træskoene var nemlig hvidskurede. Paa Hovedet havde de baade til daglig og til hellig et Klæde bundet under Hagen, men en Tid var det dog Skik, at de til Stads gik med høje sorte Filthatte, der var meget bre- dere i Pullen end nede ved Hovedet, og lignede meget vore gammeldags høje Mandfolkehatte. Mændenes Klæ- der var i Regelen ufarvede, i al P aid til daglig, men Stadsklæderne kunde være brune, farvede med Egebark af Egepurlet, som voksede hist og her. Hoserne var hvide og lange, men om Sommeren var de uden Fød- der, de saakaldte Stunthoser, der med en lang Spids gik hen til den anden Taa og her var fæstet med en Strop. Bukserne gik foroven ikke længere end til Hofterne og