Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

42 var her fæstede til et Bælte med tre Knapper, som sad omkring Maven, og uden over dette bares den lange Vadmelsvest, samt til Stads en Kofte. Paa Hovedet havde de en strikket, stribet Lue. Hedefaarene gav Stoffet baade til Klæder og Lagener, samt til Skjorter. Linned var da næsten ukjendt, og naar man gik i Seng, trak man Skjorte og Særk af og lagde paa Stolen ved Sengen. De uldne Lagener, som kaldtes Hylsklæder, brugtes overalt og bruges for Resten endnu. De var varme at krybe i, naar man en Vinter- aften var bleven yderlig kold og saa kom til at ligge op ad en daarlig klam Ydrevæg. Der skulde jo ogsaa spa- res paa Vask, og Snavset faldt ikke nær saa godt i Øjnene paa det uldne. Sengklæderne var yderst tarvelige. Mange Puder og Dyner var stoppede med Kjæruld, som Børnene havde samlet i Moserne, eller ogsaa havde man Havre- avner i dem. Man havde ikke Raad til at kjøbe Fjer og holdt ikke Fjerkræ nok til sit eget Behov. Mangen Gang bestod Sengetøjet i Sinaahusene kun af usle Pjal- ter, og det er næsten ubegribeligt for Nutidsmennesker at forstaa, hvordan disse Folk kunde bjærge sig for Kulde de lange Vinternætter. Ikke saa sjælden fandtes Børne- nes Leje oven over Forældrenes, altsaa lige under Lof- tet, som i andet Stokværk, men det var naturligvis kun de større Børn, som laa der, og hvor Pladsen var meget indskrænket, samt Børneantallet stort. Jeg har nogle enkelte Gange set saadanne Børnelejer. Sengefjælene gik helt til Gulvet, saa der ingen Sengebund var, og det in- dre Rum var da fyldt med Lyng, som kunde være et bekvemt Bo for Snoge, og disse snoede sig tit ud og aad Davre med Smaabørnene. Man har ogsaa hørt me- get om, hvordan Manden ved at rydde den gamle Lyng ud, fandt Masser af store og smaa Snoge, og om, hvor-