Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

43 dan gamle Folk kunde beklage sig over, at de ikke kunde faa Nattero for disse Dyr. Mange Steder var der ogsaa Vraasenge i Udskud, byg- gede til Stuehusets nordre Side. Dem har jeg set i Fjends Herred. 5. Dialekten. Overalt paa Heden tales det vestjydske Maal. Ligesom Heden selv er Sproget meget ensartet, uagtet det stræk- ker sig over mange Herreder, og uagtet der er meget betydelige Vandløb, som i gammel Tid udgjorde større Maalgrændser. I Østjylland er Folkenes Tale meget mere uensartet. Skjern Aa med sin store Vandmasse har dog gjort et betydeligt Skjel, og Karup Aa ligeledes. Enkelte Exempler kan belyse dette. I Sønder-Felding siges: Hon tu æ Tærrmer i hende Furkle å lejev nejer ad æ Awwer- ba/c, te æ Skyurt di flow åp öwwer hende Knæer. I Ho- ven siges: Hon tåw æ Tarrmer i hend Fårkle å ræænd nejer ad æ Aggerbank, te æ Skjøf di flow ap owwer hend Knææbejen. Nord for Skjern Aa siges: Han fejeld å slu hans Nejes, ræt te æ Blozue de lejev å en; Syd for siges: Han føeld å slåui hans Nejes, ræt te æ Bio de lejev å en. Øst for Karup Aa og Syd for Storaaen siges: Go Måån, mi bette Bden, wå Præjst kommer riend o hans Hæjst; men Vest for Karup Aa og Nord for Stor- aaen siges: Go Måår, mi bette Bdr, wå Præst kommer riend o hans Hæst. Det bløde d udtales i Herning- Egnen med en særegen, lidt rivende Lyd, der ligner r og i ældre Tid har været udtalt endnu mere haardt. Baade i Lysgaard Herred og helt vester paa bliver det til rent r. Altsaa siges: Dænd slower hwiir Stuer stdr nowren omm o æ Mørring. Møer æ Stuer, hældes lower en i Bløør. De lukkede Selvlyde u og i udtales paa He-