Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

50 samle op paa en Vej, store Kampesten laa der til at sidde paa i Stedet for Stole, og kun et eneste lille Vin- due lyste en Smule op der inde. Jeg har kjendt og talt med adskillige, der i lige Linie nedstammede fra Rak- kerne, og jeg har været inde i flere af Hytterne og har selv siddet paa en saadan Sten. Naar Omløberne kom til et enligt Sted og bad om Nattely, blev der baaret Halm ind paa Gulvet og samlet nogle Klude og Sække ti], og saa laa de der paa under Bordet, efter at de havde tilberedt deres Aftensmad af, hvad de om Dagen havde tigget sammen. Men det var kun visse Steder, de saadan kunde faa Plads; ikke ret mange vilde have noget med dem at gjøre. Om Rakkerne har St. Blicher jo skrevet mfeget, og i min Bog »Det jy- ske Almueliv« findes fortalt en Mængde Træk om dem. Jeg finder det da unødvendigt at fortælle mere om dem her. Heden er nu vidt forskjellig fra, hvad den forhen har været, saa meget af, hvad jeg har fortalt, blot hører For- tiden til. Mange Strækninger er opdyrkede, og Kulturen har holdt sit Indtog. Hedens Folk er i mange Ting næ- sten mere fremmelige end Folkene i de fra ældre Tid kul- tiverede Egne. De er Fremskridtsmænd og arbejder ihær- digt paa at gjøre sig Jorden underdaning. Det vil sikkert ogsaa lykkes dem, da de er Efterkommere af driftige og nøjsomme Folk. Det store Hammerum Herred kan nu ikke længere kaldes Jammerfuld Herred, og Skarrild kan ikke længer betegnes som Menneskets sidste Tilstand. Ordforklaringer: S. 32 Klyne: Skudtørv (i Modsætning til Tørv == Hedetorv). S. 33 Paid: en stor Lerklump ved Siden af Kakkelovnen, indrettet til at sidde paa. S. 37 01: Læderrem. Flæg: en Slags Siv. S. 37 Giile: bejle, deraf Gillekrog: Bejle- krog, da de to, der under Bindingen vare parrede sammen, ligesom under Arbejdet skulde bejle ad hinanden. S. 38 Æjst: gammel Form for Rumpe (Skriftsprogets Ast). S. 40 Kovse: Lerkrukke med Ører og Hank. S. 41: engelblaa: indigoblaa.