Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

49 Naar et Lig blev lagt paa Straa, blev der bundet Uld- garn om dets to store Tæer, der altsaa blev bundne sammen, og saa blev der lagt en Skilling paa hvert Øje og en Salmebog under Hagen. Dette var altsammen me- get vigtigt. Mange Steder ringedes der med Kirkeklokken, saa snart en Grav var kastet, andre Steder skete dette, saa snart én var død. Der ringedes én Gang for et Barn, to Gange for en voksen og tre for et gammelt Menneske. Saa vidste Sognet Besked. Lighalmen brændtes ude paa Marken. Enkelte fattige blev begravet i Løbkister. Præ- sten i Ørum fortæller stadig i Kirkebogen, hvem der saa- ledes blev begravet. Det var jo smaat med Træ, og Træ- kister var dyre, men Halmkister billige og kunde laves af mange. 9. Kjæltring erne. Disse var uadskillelige fra Heden. Særlig havde de deres Tilhold i Estvad og Dejbjærg, i Rind og Herning, men strejfede jo idelig omkring i andre Egne. Endnu er der Efterkommere af dem, men de har bosat sig og har giftet sig sammen med andre bosiddende Folk, saa de har tabt deres Særpræg. Det har altid forekommet mig mærkeligt, at de kunde være saa skikkelige, uagtet de allid betragtedes som Udskud og fik en ussel Be- handling af Myndighederne, ja, blev smækkede ind i Viborghuset for et godt Ord, og i det hele døjede vold- somt for at bjærge Livet. Man husker paa Rakkerstolene i mange Kirker, og hvor vanskeligt det var at faa Fad- dere ved et Rakkerbarns Daab. Fremdeles f. Ex. »Maa- den« i Ørum Kro, der hængte over Døren, og som in- gen anden vilde drikke af, da dette Drikkebæger var foragtet og kun blev brugt af Kjæltringerne. Deres Hyt- ter var lavede af Lyngtorv og Smaapinde, og der var inde i dem ikke det mindste Bohave, der var værd at Hedebogen. 4