Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

saaledes i Brande, Grindsted og Ølgod. De unge gik en Tid i Forvejen omkring og tiggede Fødevarer dertil. De havde en Pintsebrud og -brudgom, der holdt Bryllup. Efter Spisningen blev der danset paa Pladsen, og Lystig- heden hørte først op tredje Pintsedag. Vest for Sand- feldbjcerg er der endnu en halv Snes Pintseboder at se. Der holdtes ogsaa Kartegilder. Pigerne samledes paa bestemte Steder, hvor det ønskedes, og kartede for Vært- inden en hel Eftermiddag, samt havde Lystighed om Aftenen, hvortil da de unge Karle var indbudte. Ved Bryllupperne, der for Resten ikke havde nogen Særegenhed, blev Gjæsterne flere Steder opvartede med et Stykke tør Kage, saa snart de kom, og dette puttedes i Lommen og blev paa Vejen til Kirken smidt ud af Vognene til fattige Børn, der stod ved Vejen og saa paa Følget. Flere Steder var det Skik, at en Pige, naar hun blev gift, skar sit Haar af. Meningen var, at hun nu ikke for Fremtiden havde Tid til at rede sit lange Haar. En Præst bad en Gang Brudgommen om at lade hans Brud beholde sit kjønne Haar, og dertil svarede han: »Ja, naar Faaer ønsker det, skal det ske«. Præsten har selv som gammel Mand fortalt mig det. I den sydligere Del af Heden har det været meget bruge- ligt med Konegilde, der holdtes i Barselstuen. Der blev af disse Koner øvet mange Spilopper, som de gamle ved me- get at fortælle om. De drak nemlig saa meget, at de blev overstadig lystige, trak Bukserne af Mandfolk, som de mød- te, kjørte Vogne ud paa Marken, stoppede Skorstene o. s. v. Naar en Kone holdt sin Kirkegang, var der altid en Mængde Koner med hende oppe at ofre, og jo flere der var, jo niere anset var hun. Naar Enker var i Kirke første Søndag efter Jordefær- den, satte de sig i den øverste Stol og rejste sig ikke, naar Velsignelsen blev lyst.