Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

52 af Overvejelserne blev Indførelsen af tyske Familier, ca. 1000 Mennesker, der navnlig skulde omdanne Heden til Agermark, men ogsaa plante Træer. En Nybyggerkoloni dannedes paa Alheden i Viborg- Egnen og en anden paa Randbøl Hede i Vejle-Egnen. Forsøget fik dog ingen almindelig eller varig Betydning. Tyskerne gjorde vel noget Arbejde, men dette fik ingen Indgang blandt vore egne, og Sagen sygnede efterhaan- den hen. Ca. 40 Aar senere tog Staten atter fat paa Op- gaven ved Anlæg af Plantager. Fra dette Tidspunkt skriver f. Ex. Stendalgaard og Palsgaard Plantager sig. Det er store Arealer og de giver smukke Beviser paa, at Granen kan vokse sig stor paa Hedebunden. Dernæst kæmpede man for Beplantningen af Klitterne, men overvandt ikke den Gang Vanskeligheden ved at finde de rette, haardføre Planter. Alt dette viser, at Trangen til Hedens Opdyrkning var tilstede, men at der manglede det geniale Greb, som kunde virkeliggøre Sagen paa en saadan Maade, at den fik almindelig Betydning. Dalgas og hans Mænd saa, at det først og fremmest gjaldt om at faa Hedeboerne selv med til Opgavens Løsning. De Folk, der paa den bryd- somste Maade bjærgede Livet paa en Bund, hvor der kun fandtes Græsning til nogle faa Faar, hvor Husene tækkedes med Lyng, hvor Lyngskjolden — til ubodelig Skade for Fremtidens Arbejde — afskrælledes til Brænd- sel og Dige, de Folk var det, som man først maatte have vakt for Sagen. Den skulde ikke rejses ved Indførelse af fremmede, men ved Arbejde sammen med dem og blandt dem, der bedst kendte Kravene. Ikke ved noget Magtsprog fra Staten eller alene ved Statens Midler, men gennem alvorligt Arbejde i Folket og med kraftig Støtte af Staten: med Hjælp til Selvhjælp har vi Lov til at kalde det