Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

59 bred Skovstribe langs Jydske Aas og Højderyggen lige fra Eskjær Skov til Kongeaaen, kun afbrudt af en større Lysning paa begge Sider af Limfjorden mellem Hammer Bakker og Gravlev Bakker. Vest herfor har navnlig den midterste Del af Vester- egnen imellem Skernaa og Holstebroaa samt indtil 3—4 Mil fra Vestkysten haft ikke faa Skove i den historiske Tid, mest mod Øst og Syd; de sidste Skove forsvandt her i Slutningen af det 16de Aarhundrede. I Slangs Herred og Vejle Amts vestlige Del synes Sko- vene at være faldne i det 15de og 16de Aarhundrede, i Malt Herred i det 17de Aarhundrede o. s. fr. Skovene faldt ikke mindst i de alt udtærende Krige i det 17de Aarhundrede saavel for Fjendehaand som for Landets egne Beboere; de hyppige Brande fik Skov- resterne til at forsvinde, og Lyngen, der overalt trængte sig frem, forhindrede ny Opvækst. Der var fuldt ud Grund til at klage som hin Bonde i Ribe Amt, da han udbrød: »Ingen Skovsparter, ingen Gjerdsel, ingen Overdrift i Skoven, men alt er Hede.« De ældste Plantninger i Vest- og Midtjylland forefin- des vel i Herregaards- og Præstegaardshaver, hvor en- kelte Foregangsmænd allerede tidligt fik prægtige An- læg frem, men ved Siden heraf paabegyndte Staten i Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aar- hundrede betydelige Skovanlæg i Jyllands Hedeegne, saa- ledes i Stendalsgaard, Palsgaard, Randbøl og Feldborg. Man forsøgte her forskellige Træarter, navnlig Skovfyr og Rødgran, af hvilke det viste sig, at Skovfyrren ikke kunde taale Klimaet, medens Rødgranen slog godt an, navnlig paa Agermark, men dog ogsaa paa gunstige Heder. I Stendalsgaard, Palsgaard og Randbol forefindes nu store Partier med prægtige, indtil 60—80 Fod høje Gran-