Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

62 ster Mülller, bragte nyt Mod og nyt Liv i Plantningssagen, uden at Vanskelighederne dog hermed var overvundne. Det viste sig nemlig tillige, at Bjergfyrammen voksede saa meget kraftigere end Granbarnet, at det i 1886—90 mangfoldige Steder saa ud, som om Bjergfyrammen vilde kvæle Granbarnet. Der kom forskellige Røster frem herom, og man talte om, at Hedeplantagerne vilde blive temmelig værdiløse Bjergfyr-Kratskove, ja, en Forfatter kaldte Plantagerne »grønne Heder«. Da gennemførtes imidlertid overalt meget stærke Hug- ster, saaledes at de smaa, men levende Graner fik fuldt Lys, Bjergfyrrene borthuggedes, — saasnart Granen var bragt i Kraft, i 3 å 4 Hugster med 2 å 3 Aars Mellem- rum, saaledes at Bjergfyrren blev betragtet som Forkul- tur for den samtidig plantede Gran. Herigennem har Plantagerne skiftet Karakter, og sam- tidig med, at mange Mennesker bliver beskæftigede om Vinteren ved Borthugst af Bjergfyrrene, vokser nu Gran- skoven overalt frem. De saaledes borthuggede Bjergfyr var det ingenlunde let straks at finde Anvendelse for, men dette lykkedes dog efterhaanden, og Anvendelse sker nu til Brænding af Trækul i Miler, eller Brænding af Tjære og Trækul i smaa Tjæreovne, til Pindebrænde, Hegnspæle, drejede Sager, Lægter m. m., og det har vist sig, at man uden Vanskelighed kan afsætte alt, hvad der produceres. Medens der, som anført, skulde vindes ganske nye Erfaringer for at faa Granen frem ogsaa paa de vanske- ligere (gamle) Heder, har det vist sig, at Granen ret let og gerne gror i unge Heder, d. v. s. Heder, der har væ- ret Skov for 50—100 Aar siden. Grunden hertil ligesom til, at Bjergfyrren kan faa Granen til at gro, er endnu ikke fuldt opklaret, men Forholdet er Genstand for Un-