Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

År: 1910

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Udgave: Andet Oplag

Sider: 136

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
61 blev grønne og trivedes, og dette fik den allerstørste Betydning, thi medens man tidligere i stor Udstrækning sagde: »Det kan ikke nytte at plante i Heden, for det kan ikke gro«, saa blev der nu Syn for, at Plantagerne overalt grønnedes og voksede. Dette gav Mod, og den ene Plantage fremstod efter den anden, saaledes at der nu sorterer over 1900 Plan- tager under Hedeselskabet med et Areal af 125.000 Tdr. Ld., hvoraf er tilplantet noget over 79.000 Tdr. Ld. Samtidig indtog Staten nye og store Arealer, ca. 30.000 Tdr. Ld. til Beplantning i Hedeegne, og paa Klitterne blev der særlig ved Kammerherre de Thygeson’s Virk- somhed indtaget ca. 40.000 Tdr. Ld. til Beplantning. Medens saaledes Jyllands Skovareal i 1860 var 11,2 O-Mil = 2,4 p. Ct. af Jylland, er Skov- og Plantagearealet nu ca. 35 D-Mil, hvoraf dog endnu er utilplantet ca. 6 □-Mil, saaledes at Jyllands nuværende Skovprocent er ca. 6,3, altsaa mere end fordoblet siden 1860. De unge Skove eller Plantager ligger i Midt- og Vest- jylland, der nu er omtrent lige saa godt forsynet med Ung-Skov som Østjylland med gammel Skov. Den nuværende Skovprocent er dog endnu kun lille, hvilket fremgaar af, at Skovprocenten i Sverrig er 40, Norge 25, Tyskland 26 og Europa 29, kun England har en mindre Skovprocent, nemlig 4, men her vil man og- saa nu optage Skovplantning i større Stil. Som anført grønnedes og voksede de nye Hedeplan- tager, men det stod endnu aabent, hvilken Værdi, de vilde faa. Imidlertid viste det mærkelige Faktum sig, at Bjergfyrren ikke alene selv groede, men ogsaa bragte Granen i Liv og fik denne til at gro, saaledes at Bjerg- fyrren optraadte som Amme for Granen. Denne Iagttagelse afE. Dalgas, der senere er bleven be- styrket gennem Undersøgelser af Kammerherre, Overfør-