Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

 MAGSVEJR OG MEDBØRS-TID paagældende Tidspunkt egentlig ligefrem nødvendigt, for at faa rede Penge, at skaffe sig det Par Millioner Kroner, som hin oft- nævnte Restbeholdning af Telegraf-Aktier repræsenterede, — hid- til havde man maattet lombardere dem i Udlandet og ofte til særdeles trykkende Renter. Nuomstunder, hvor der for en Bank som Privatbanken kun vilde behøves et Telegram til Udlandet for at faa Penge i Millionvis til Disposition, lyder alt dette sælsomt og helt forunderligt. Men just derfor maaler det i Grunden bedre end noget andet, hvor trang den Port var, gennem hvilken Banken da maatte klemme sig ud af sine Vanskeligheder. Efter alle Samtidiges Vidnesbyrd stod Tietgen denne Tid igennem med mandigt Taalmod og utrættet Ihærdighed. Ufor- anderlig bar han Ro og Selvtillid til Skue, viste ingen Vaklen eller Frygt, holdt Hovedet tillidsfuldt oppe — og gik sin daglige Gang saa frejdig og ubekymret, at Ingen ved Synet af ham noget Øjeblik kunde tro, at Uheld og Bekymringer Time for Time taarnede sig op omkring ham. »Vanskeligheder er kun til for at overvindes«, sagde han selv senere paa det nationaløkonomiske Møde i Malmö 1881 — da havde han ogsaa vist, at dette energiske Ord i hans Mund ikke var en blot Taalemaade. Paa ny og dyb- sindigere Vis kunde der med Sandhed siges om ham: »i med- och motgång lika, sin lyckas öfverman.« Men da netop derfor den lunefulde Gudinde atter rakte ham sin Finger, men rigtignok ogsaa kun — en Finger, tog han strax hele Haanden. Ligesom han havde baaret Vanheldets voxende Byrde uden at segne under den, saaledes rettede han sig som en Staalfjeder, saa snart det letted’ og lysned’ en Smule for ham. Hans »herskende Egenskab« var netop fremfor alt Spænstighed.------------ Med 1879 veg efterhaanden det ydre Tryk. Pengemarkedet blev atter rigeligt, og under »den stadige Stilhed i Forretningslivet« strømmede atter betydelige Kapitaler til Banken. Da derefter Dis- kontoen herhjemme gik ned til 3 pCt., begyndte Foretagelseslysten 9*