Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

8o DEN SEJRRIGE OPGANG Paris’ Laan samt Ydelsen af et større midlertidigt Forskud til den franske Regering. I 1872 deltog Banken paa samme Maade i Tegningen af det nye franske Statslaan, hvorpaa den af Frankrigs Regering var bemyndiget til at modtage Subskription paa de skandinaviske Lande. Da Tiderne i disse de saakaldte »Milliard- aar« var ualmindelig gode, var ogsaa de almindelige Bankforret- ninger, saasom Køb og Salg af udenlandske Vexler, baade stor og lønnende. Under disse Omstændigheder udvidede Banken sin Kapital med 2 Mill. Rdl. ifølge en paa en extraordinær Generalforsamling den 12. Oktbr. 1871 tagen Beslutning.*) Emissionskursen var 140, og det lykkedes herved med ét Slag at bringe Reservefonden op til det i Staturernes § 45 bestemte Maximum af Ve af Aktiekapi- talen eller 1 Mill. Rdl., hvorhos ca. 176,000 Rdl. overførtes til Vindens og Tabs Konto, saa at de nye Aktier med Hensyn til Udbytte kunde stilles lige med de ældre. Den 2. Novbr. 1870 aabnede Banken i sin i 1869 indkøbte Ejendom paa Kongens Nytorv et Afdelings-Kontor for den øst- lige Del af Staden og fra 1. Jan. 1873 et nyt Afdelings-Kontor under Navn af Vestre-Afdeling i den i 1871 erhvervede Ejendom Nygade Nr. 7. — Det bør endnu i denne Sammenhæng nævnes, at Bankens Hovedkontor allerede i Oktbr. 1858 var blevet hen- flyttet i Børsbygningen, hvor Tietgen som Privatbank-Direktør havde sin »Residens«, saalænge han overhovedet virkede i Bankens Tjeneste. Ved Fugls Død i Begyndelsen af 1867 var Tietgen bleven Første-Direktør, medens Charles Aumont indtraadte som andet *) Allerede den 28. Februar 1870 havde Tietgen foreslaaet Bankraadet, at »saa- fremt Salget af de dansk-vestindiske Øer (til Nordamerika) gik i Orden«, Direk- tionen da i Forening med Bankraadets Formand skulde have Bemyndigelse til, »saasnart Efterretningen indløb«, at foreslaa Generalforsamlingen en Kapital- Udvidelse. — Som bekendt strandede imidlertid Salget, og dermed faldt ogsaa Udvidelses-Planen for denne Gang til Jorden.