Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

91 Skade for Veien lade være Upaaagtede, eller ialtfald til deres Udfyldning bruge det Gruus, som fremkommer ved Steenflagnin- gen, og som ellers maatte blandes imellem Stenene. Ligeledes har man brugt, forinden nyt Material paafsrteS Veien til dens Udbedring, at losne dens Overflade med Hakker, i den Formening, at det paaforte Material da lettere forbandt sig med det ældre. Dette forholder sig ogsaa ganske rigtigt; men naar Udbedringerne foretages i den rette Tid, tor hiint Forar- bejde ansees som overflødigt. Kun naar der formedelst utilstræk- kelig Planering, eller ved skjsdeslss Anvendelse af Udbedringsma- terialet, er fremkommen Forhøjninger i Kjsrebanen, vil der til disses Bortsjernelse være Brug for Hakker. 8 80. De Tider, paa hvilke Udbedringen af en Vei, forsaavidt dens af Steenmaterial dannede Kjorebane angaaer, frembringer den største Virkning, ere Foraaret, saasnart Veien optoer, og Efter- aaret, eller rettere hvad der paa Landet kaldes Efterhosten, naar Vejrliget nemlig begynder at blive fugtigt. Dermed er dog ikke meent, at disse Tider skulde være de eneste, paa hvilke Veien behover at udbedres. Saasnart der viser sig en Mangel, bor den ogsaa afhjælpes, dog ingensinde uden i fugtigt Veirlig, med mindre Feilen skulde være af en saavan Beskaffenhed, at den kan forvolde Fare for de Vejfarende; thi i saa Fald tor det fugtige Veir ikke afventes. Af denne Aarsag fordres, at Veien til enhver Tid af Aaret bor være forsynet med Reservematerial. Udbedringerne, der flulle foretages i For- og Efteraaret, ere imidlertid af en mere omfattende Natur, og især om Foraaret. Da undersøges hele Veien, og dette skeer beqvemt ved, med Li- nealen, Vaterpasset øg et Stikmaal at afveie, og saaledeS erfare