Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

116 oste trænge til Planering, Vandafledning o. s. v. paa Tider, da de egentlige Arbeidspligtige have andre vigtige Forretninger i deres Hjem. Imod Ansættelsen af Veimænd paa Bivejene ind- vendes, at den medfører cn Udgift for Communen, samt at Bi- vejene ikke ere af saadan Vigtighed, at de ikke skulde kunne hen- ligge, indtil de Veipligtige fik Tid til selv at foretage de udfor- drende Reparationsarbejder. Disse Indvendinger ere imidlertid grundede paa den meget sædvanlige, men fejlagtige Anskuelse, at Veiarbeidet skal afpasses efter de Veipligtiges, og ikke ester de Veifarendes Tarv. At dette Princip ikke hores udtalt, er fordi de, som hylde det, neppe selv ere sig det bevidste, og skulde det gjores gjaldende i sin fulde Udstrækning, vilde tilsidst enhver Vei forfalde. At enhver Mangel tiltager hurtigt i Omfang, og at dens snarest mulige Afhjælpning er overensstemmende med en rigtig Oeconomie, er omhandlet tidligere; at endvidere det Mand- stab, de Veipligtige afgive til Arbeide, ikke udretter synderligt, men almindeligen anvender hele Dagen paa, hvad det kan gjore i nogle Timer, og da ikke engang altid gjsr Arbeidet forsvarligt — at Agerdyrkningen Aar for Aar tiltager i Fuldkommenhed og levner den, hvem Veiarbeidet paahviler, stedse mindre Tid til at befatte sig med andre Forretninger end dem, der ere forbundne med deres Jordbrug — dette turde vel tale til Fordeel for den anførte Indretning. Det cr dog sjeldent, og kun naar de til en Commune horende Biveie cre af betydelig Udstrækning, at Vejmandens Nær- værelse og Arbeide er fornoden hver Dag. Men i saa Fald maa det ingenlunde overlades til Vejmanden selv at bestemme, naar og hvor ofte han stal gjore Tjeneste. Opsynet ved Bi- veieue varetages dels af Sognefogden, forsaavidt det er en Land- kommune, og bels af Communalbestyrelsens Medlemmer; er Op-