Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

119 imod gjsr Arbeidet billigere og fritager Betjenten for de idelige Opfordringer, der ere nødvendige, og den LErgrelse, der foraarsages ved at see, hvorledes de fleste Daglejere blot tragte efter at faae deres Dagløn, uden at tænke paa, at de ere forpligtede til at fortjene den. Er man tvivlraadig om, hvad der bor gives for et Stykke Arbeide, kan man lade en Veimand ud'ore Noget deraf og derefter calculere Arbejdslønnen saaledes, at den flittige Ar- . beider i en Dag kan fortjene noget mere end den paa Egnen sædvanlige Dagløn; og skulde en meget dygtig Arbejdsmand endog kunne have en usædvanlig hor Fortjeneste, bor dette dog ikke for- anledige Betjenten til at nedsætte Arbeidslsnnen, saalænge den almindelige Arbejder ikke kan forijene mere end lidt over den sædvanlige Dagløn. Jo bedre Arbeivet lonnes, desto strengere kan man fordre, at det udfores forsvarligt; men dog vogte man sig for at gaae til Yderligheder i denne Henseende, og især for at overskride sin Competence. § 107. En anden væsentlig Deel af Betjentens Funetioner er at drage Omsorg for Arbejdsredskabernes Conservation, baade ved at paasee, at de ikke bortkomme, som ved at være omhyggelig for deres Vedligeholdelse. Naar saaledes et Redskab begynder at flides kjendeligt, maa det snarest muligt repareres, idet en ringe Udbedring fordetmeste besparer en, i modsat Fald snart fornoden storre og kostbarere Reparation, eller vel endog Redskabets totale Odelæggelse. En Undtagelse herfra turde dog Steenflagnings- hammerne gjore Disse ere i Reglen trende Slags, nemlig. M uk^ kerter, med Bane i begge Ender; Spalthammere, med Bane i den ene og Pen i den anden Ende; og Hu g hammere, som have Pen i begge Enderne. I Hammerne indlægges Staal