Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

3 Uden at have denne Kundskab, vilde ialtfald ethvert Fore- tagende til Veiens Conservatwn blive et sandt Gjettevcerk, et Ar- beide, hvis Hensigtsmæssighed man maatte overlade det blinde Tilfælde at afgjsre. Deraf fremgaaer, at det er fornødent, man gjsr sig bekjendt med Reglerne for Veies Bygning, forinden man kan forstaa Reglerne for deres Vedligeholdelse. L« Dm Veies Bygning. 8 4. Forinden cn Veis Bygning kan paabegyndes, maa man for« trinsviis være enig med sig selv, sædvanligere ogsaa med Andre, om dens Retning og dens Brede. Kun i yderst faa Tilfælde vil det befindes hensigtsmæssigt, at anlægge en Hovedlandevei efter en aldeles ret Linie paa flere Miles Længde, men endnu sjeldnere vil det være rigtigt at give en mindre Landevei en ganske lige Retning imellem de to Steder, man ved denne Vei agter at bringe i Forbindelse med hinanden. Der vil næsten al- tid vise sig væsentlige Forhindringer, enten i Terramet, saasom mere eller mindre betydelige Bakker, Moser eller Sumpe, Vand, eller i forhaandenværende Bygninger, eller i den Omstændighed, at Veien paa længere Strækninger ikke kommer i Nærheden af Byer eller Gaarde. De Forhindringer Terramet frembyde, have tillige Indflydelse paa Omkostningerne, og ved Bestemmelsen as Veiens Retning komme disse væsentlig i Betragtning. Forinden altsaa Bestemmelse herom kan tages, maa man gjore sig tilstrække- lig bekjendt med Terramet. Gavnligt er det, naar den Betjent, hvem Arbejdets Bestyrelse er overdraget, er saa svet i Tegning, at han ester et af de bedre Kaart der gives (s. Ex. Mansas), i en sorstorret Maalestok kan tegne en Plan af den Egn, hvorigjm- 1*