Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

127 Kan noget Stykke af den ælvre Ver, der forlades efter den nye Veis Fuldførelse, overdrages Eieren af det til denne Sidste ud- lagte Terrain, hvilket skal foranstaltes, naar den ældre Vei kan indlemmes i hans Jordlod, maa dette tages i Betragtning ved Beregningen af Skadeserstatningen, og Værdien askortes i Erstal- ningssummen. Denne Værdi findes ved at beregne Omkoftiun- gerne, der ville medgaae til at bringe den gamle Vei i samme Tilstand som den afstaaede Jord. Taxationerne, som foretages for at bestemme Erstatning for temporairt Afsavn af Jord, iværksættes ligeledes af i Netten ud- melte Meend, men Erstatningen bestemmes naturligviis ester andre Regler end de ovenanførte. I dette Tilfælde tages nemlig forst Hensyn til, hvad den Mark eller det Stykke Jord, hvorunder det af Veivcesenet benyttede Terrain ellers henhorer, og som det ellers dyrkes i Forbindelse med, er besaaet eller beplantet med i det Aar for hvilket Erstatningen stal bestemmes. Udbyttet, som Ho- sten antager at ville give, beregnes pr. Tde. Land og i Penge; derfra skulde vel drages Omkostningerne ved Markarbejdet, men det er Sædvane at beregne Pengeværdien af Kjernen og anse c Straaets Værdi som ALqvivalent for Arbeidet. Naar til Exem- pel en Steenoplagsplads af 1 Skpe. Lands Størrelse var be- nyttet af Veivcesenet i et Aar, da Marken, hvorunder Pladsen henhørte, var besaaet med Hvede, der ved Taxationen antoges at ville give et Udbytte af 8 Tdr. paa hver Tonde Laud, og Prisen paa denne Sædart var 10 Nbd. pr. Tde., saa vilde Erstclmngs- summen udgjsre 10 Rbd. Hvor den paagjcelvende Mark liggn- til Græsning, kan Erstatningen kun blive forholdsvns ringe. For at kunne beregne det sandsynlige Udbytte af Hosten, indsees Nødvendigheden af at foretage Taxationen paa den dertil