Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

138 sees det for Veien antagne Længdeprofil at sijcere det naturlige Termins Profillinie, og denne Sidste, som fra Begyndelsen har lagt over, kommer nu til at ligge under Veiens Profillinie. I Punktet 6 under Nr. 7 bliver Faldet stærkere indtil e, og uagtet Afstanden kun er 10 Favne, bor dog dette Punkt nivelleres, fordi Terrainet derfra har en stigende Retning, som vedvarer til Punk- tet k, eller 20 Favne fra 6. Naar Punktet k er mvelleret, maales 20 Favne til §, og derfra atter i opadgaaende Retning 20 Favne Nr. 11 og 14 Favne til Enden, hvor det naturlige Terrains Profillinie falder sammen med Veiens Profillinie. Samtlige Punkter markeres, som tidligere omtalt, med Pæle, der flaaes i lige med Jordoverfladen, og som, for at kunne findes igjen, omgives med Jordforhoininger, eller endnu bedre med vedsatte stsrre Pæle, paa hvilke Numerne strides med Rodkridt. Efter tilendebragt Nivellemmt optrcekkes dette, og derved fremstilles det naturlige Terrains Længdeprofil; Holderne sirives paa venstre Side af eller over Perpendiculairerne, som i Teg- ningen sees, angivne i Fod med to Decimaler eller Tommer og Linier. Det for Veien bestemte eller ialtfald projekterede Læng- deprofil, i det Foregaaende antaget at skulle udgjore en, med ligeligt Fald fra a til k trukken ret Lime, punkteres, eller, som det er vedtaget, trækkes med en rod Linie fra a til k, og denne Linies Afstand fra Horizontallimen sirives ligeledes med rode Tal paa hoire Side af eller under Perpendiculairerne. Denne Afstand kan vel findes temmelig nsiaglig ved paa Perpendiculai- ren at maale med Passeren, og efter den antagne Maalestok, Tavle III, Forskjellen imellem det naturlige Terrains og det pro- jecterede Længdeprofils Afstand fra den horizontale Linie, men bedre og sikkrere udfindes Forskjellen ved at beregne Faldet eller Stigningen efter dennes Forhold til Længden saasom, fra Nr.