Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

186 Dæmningen gjores idetmindste 2 Fod hsiere end den sædvanlige Vandstand. Fcrinden man begynder at anlægge Fangdæmningen, bor Grundens Bcflaffenhcd undersoges for at see, om der opstiger lidt eller meget Band fra Grunden. Jo lssere Bunden er, desto mere Vand vil der stige op igjennem den, og i saa Fald kan man ogsaa, esterat det af Fangdæmningen indesluttede Rum er lændset, grave et Lag ud afden lose Bund, og istedetsor dette stampe ligesaa meget Leer i, hvilket da maa være tilstede iforveien, for at undgaae en gjcntagen Lændsning. I en Dybde af 2 ä 3 Fod kan Fangdæmningen bestaae af Jord, som med den af sig selv dannede Skraaning vil yde til- strækkelig Modstand mod Vandets Tryk. I en Dybde af 3 til 5 Fod vil i de fleste Tilfælde en enkelt Pælevæg, hvis Pæle ere nedrammede med 4 Fods Afstand og forbundne med en Hammer, være tilstrækkelig. Tæt til Ham- meren stod es Brædder ned i Jorden, og disse maae overbinde hverandre, for at Jorden ikke stal skylle igjennem Fugerne. Paa denne Vægs udvendige Side anbringes en Iorddæmning, hvis Skraaning man lader danne sig selv. I en Dybde af over 5 Fod behøves allerede en dobbelt Pælerække. I hver Række nedrammes Pælene med 4 Fods Af- stand og forbindes med en Hammer. Rækkerne staae 5 Fod fra hverandre hvorved Fangdæmningen faaer samme Tykkelse. Ind- vendig paa Pælcrælkerne og støttet til Hammeren nedrammes en dobbelt Bræddevæg hvori Brædderne overbinde hverandre, og over begge Hammerne lægges paa hver 10de Fod Ankere. Naar Rummet imellem begge Væggene er lændset, fyldes det med Jord, som ftsdes, og som helst maa bestaae af Leer, der af alle Jord- arter bedst holder Vandet ude. Denne Opfyldning udfores saa