Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

 36 § 32. Nærhed maa man i Reglen ssge Tilflugt hos Gruusgravene; men ci heller af disse er der Overflodighed, ja paa visse Egne findes der intet tjenligt Gruus udelt i en betydelig Afstand. Har man opdaget et Tcrrain, som indeholder Gruus, der er tjenligt til at harpes, undersoges forst, om det indeholder saa me- get, at dets Bearbejdelse kan lsnne sig. Er Resultatet bekræf- tende, begynder man at grave fra en Ende af det gruusholdige Jordsmon, eller ligger Gruset i en Bakke, da ved Foden af denne. Gruset bringes frem ved Hjælp af Spaden, hvormed Jordskorpen afoækkes, og forsvrigt med Hakken. Det kastes der- efter paa en Harpe, for derved at stille de finere Jord- og Sand- dele fra Stenene. En saadan Harpe bestaaer af 3 s 4 Alen lange Lister, som i 1 a LV-r Tommes Afstand fra hinanden, alt ester Grusets Be- skaffenhed, ere naglede paa Tverstykker, og det Hele sammenholdes af en Ramme. Til Listerne, eller som de ogsaa kaldes Spo- lerne, kan bruges Bræder, skaarne efter Længden i 1 a 2Vs Tomme tykke Stykker. For at gjore dem glatte og derved bevirke, at Gruset lettere lober ned ad Harpen, afstryges de med en Hsvl, og befæstes til Tverstykkerne saaledes, at de frembyde en skarp Kant. Kunne Fyrre- eller Granstager af passende Dimensioner erholdes, cre disse meget brugelige. Harpen holdes ved Hjælp af tvende Lcegtestykker eller deslige oprejst i en skraa Stilling, saale- des, at det paa det overste af Harpen kastede Gruus let lober ned og under Nedlsbningen stilles fra anforte ubrugelige Sand- og Jorddele. For at faae Gruset tilstrækkeligt renset er det ofte, især naar Gruset cr fugtigt, nødvendigt at kaste det endnu en Gang paa