Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

56 § 50. I de fleste Tilfælde bruges uharpet Gruus til Biveiene; men man maae vogte sig meget for at ansee Sand, eller vel endog steenblandet Leer for Gruus, og kun bruge dette, naar det haves af en god Qvalitet (8 37). I dette heldige Tilfælde, behandles Veien som i § 43 er beskrevet, med de behørige Modisicationer i Gruuslagets Tykkelse, hvorhos det ogsaa tor ansees som min- dre vigtigt, at anvende saamegen Omhyggelighed med Afsætningen. Jgjennem Landsbyerne, og overhovedet paa ethvert Sted, hvor Veien har en indesluttet Beliggenhed, gjsr man dog altid klogest i, at give Veiens Kjorebane en svag Underbygning af Steen; thi Veien torrer paa flige Steder langsommere, og er desaarsag mere udsat for at blive dybt opfiaaret i Sporene. Til den Ende udgravcs midt i Veien et Leie til et Steenlag af 4 til 6 Tommers Tykkelse og 10 Fods Brede; man forfærdiger Steenlaget af smaa Markfteen eller harpet Gruus, hvilket her ikke behover at være behandlet saa omhyggeligt med Hensyn til Ste- nenes Størrelse, som i § 34 er foreskrevet, og endeligen fores et Gruuslag, som midt paa Veien har 3 5 4 Tommees Tykkelse, paa denne Underbygning. Denne Bygningsmaade kan idethele taget anvendes i det sjeldnere Tilfælde, at en Bivei er saa stærkt benyttet, at en Gruusbelægning uden Steenunderlag ikke tor ansees for tilstræk- kelig. Kjorebanen gives da en Brede af 10 Fod, Steenlagets Tykkelse bliver ester Omstændighederne 4 k 6 Tommer, og et Dæklag af uharpet Gruus er her af saamegen storre Vigtighed, da en Bivei, som i Reglen er mindre befærdet end en Landvei, vilde behove en lang Tid til at banes, dersom Kjsrebanens Over- flade bestod af Steen.